Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
kom Holsteen som et tydsk Land — en Ret. som
ester den badenske Gesandts Mening maatte ved Uni-
onen, som forbandt begge Lande, ogsaa strcrkke sig til
Slesvig — og dersom det endvidere tilkom det tydfle
Forbnnd, at paasee denne Rets Gjennemforelse. hvor-
for har det da, siden 1815, ikke arbeidet paa, at faae
lovgivende Forsamlinger indforte overalt i Tydflland?
Dog vi ansee det for overflsdigt, at opholde os lcrn-
gere ved den badenske Gesandts Udskeielser, vi ville
derimod vende os mod det egentlige Punkt, og vi
sporge da, om det virkelig tilkom det tydfle Forbund,
at opretholde den statsretlige Forbindelse, der, som
man paastod, knyttede begge Hertugdømmer sammen?
At denne Opretholdelsesret i ethvert Tilscelde ikke
har tilkommet Tyskland for de politiske Omordnin-
ger i 1845, bliver temmelig let at godtgjore. Den
tydste Keiser besad i crldre Tider Lehnshoiheden over
Holsteen; men af det Forhold, som saaledes bestod
imellem ham og dette Land, udgik ingen Ret for ham
til, at blande sig i dets indre Anliggender, heller ikke
til, at garantere dette Lands internationale Overens-
komster, naar kun disse ikke rorte ved hans Lehns-
hoihed. Det er ogsaa en Kjendsgjerning, at de tvende
Hertugdømmers Union aldrig er bleven Keiseren fo-
relagt til Anerkjendelse, og denne Omstændighed maa
alene vcere tilstrækkelig til, at scrtte Punktet udenfor
al Tvivl, thi da den hele Lehnsret ikke er en philo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
