Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LYNGBAKKE VED RYE,
Jyllands Skove frembyde et høist forskjelligt Skue. Langs Østkysten af Landet,
hvov Rullesteensleret yder rigelig Næring, Hude vi en yppig og slank lløgeskov
med blanke Stammer og ell graesrig Skovbund, der kun af og lil afbrydes af
det aargamle visnede Lov. Længere mod Vest, paa Kullosteenssandet, bliver
Skovbunden murk af den mere og mere frcmlrædentle Lyng, Mosset bliver
hyppigere paa Træernes Stammer, og mere have disse hoiet sig for Vinden,
især mod Skovens vestlige Udkant. Egen Toler sig ogsaa mere hjemme her
og lader sig ikke overalt rortrænge af Bogen; Birken, med sin sønderrevne
Bark og sit finere Lev, veed ogsaa ber, ofte i større Strækninger, at skaffe
sig ell l’iads. Vestligere endnu, ud mod den (lade Ilede, der afbryder
litille-sleenssandets hakkede Terrain, findes i en Linie i nordlig Retning mellem
Limfjorden og Kongeaaen de med Egekrat klædte Bakker. Det er en saadan
Hakke fra Udkanten af Hye Vesterskov (beliggende mellem Rye og Tliem
omtrent I Miil sydt’or Himmelbjerget), Maleren lier har gjengivet.
Modsætningen mellem det lyse Løv og den mørke Lyng er af en saadan Farvevirkning,
som vil have tiltalt Alle, der have færdedes der, »hvor Egekrattene slæbe sig
hen ad Jorden under Vestenvindens Tryk«, og som vi ikke tvivle paa, al de
ville erindre sig ved al see delte lille Billede fra en Egn, der, saa fattig den
endog er, i Naturskønheder kan kappes med hvilkensombelst i Danmark, og
af hvilken dette Værk, foruden nærværende, vil frembære tvende Skildringer,
hegge med en større Synskreds, end vi have Iroct at burde vælge lil Gjengivelse
af denne eiendommelige Fremtoning for den jydske Halvø.
Mere sluttet forekommer Kratlet vistnok paa niauge Steder og bestaaer
da næsten udelukkende al’ forkrøblet Eg eller vel endog kun af Ege-
purrer. Blandt de større Kratslrækninger, som del vil være en Fremtid
forbeholdt alter at fremelske til Egeskove og dertil at slutte nye Plantninger,
skulle vi nævne llarrcslrup Lund med Drosl l’eder Hoseøls Borgplads;
Daugbjerg Krat tæl ved Kalkgruberne; Agerskov Kral; Viborg Krat, som nu dog
alt fredes; Finderup Krat tæt ved den af Erik Slippings Mord historisk bekjendte
By; Karup Kral; Kragelund Krat; Hørbylunde Kral, vestlor Silkeborg;
Nørre-snede Krat og Kolleirorleu Krat, <1—5 Mile veslfor Horsens, i den Egn, hvor
saavel Gudenaa som Skjemaa have Udspring, og hvor det mærkelige Margrete
Dige lindes; og endelig llundsbæk Krat, Stirhave Krat og Nester Krat, ikke
langt fra Kolding-Varde Veien Foruden disse findes endnu flere Kratskove i
Jylland, tildeels ogsaa vestligere, men ikke i den her betegnede Strygningslinie.
Horer end Jordbunden, hvor disse sædvanligviis paa Bakkeskraaninger voxende
Kratskove fremtræde, ikke. til den bedste, og er Sandel end del overveiende
Underlag, saa viser dog den høie Lyng med kraftig brunn Farve og et tykt
Lvngskjohl under sig, uden Ahlunderlag, at vi befinde os paa et ganske andet
Terrain med en ganske anden JordbeskalTenhed end den, de nærliggende flade
Heder med deres store Kjærslrækninger frembyde, hvor kun Lyngen voxer lavt
med et sygeligt graat Skær, hvor der mellem Lyngen endog lindes aabne
Pletter, enten slet ikke bevuxede eller du’kketle med en hvid Lavart,
llungers-mossel. Kun Tyttebærret, Meelbærret og Revlingcn give her lidt Farvevexel,
medens man paa hine Hellebakker finder Skovanemonen, Blaabærbusken,
Eneriset, Gyvelen med sine gule Blomster og fremfor Alt Egepurrerne med
deres lysgrønne, lakkede Blade.
G. S. Wibes IJogtrykkori.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
