Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II VE DH 0 LM DYREHAVE,
Vea Lovl’aldsüil.
Lær mig, o Skuv! at visne glad
Som secnt i Host dit gule BJadl*
er den Veumod vækkende Tid af Aaret, da Skoven ligesom til Afsked
klæder sig i Festdragt med rig Pragt, hvilken Maleren her har draget frem
l’or vort Øie. lian har valgt en Morgentime, (la Solen kaster sine Straaler i
skraa Helning ned over Skoven, med endnu lange Skygger og med vexlende
Lys mellem del zittrende Løv og paa de Millioner Ditgdraaher, som den kolde
Morgen har fremkaldt, lian har valgt en Dyrehave paa et gammelt Slamgods,
hvor den samme Familie nu i tre Aarhundreder har vogtet de skjønne
Træet-og Skovens lette lJeboere, og hvor, som vi haabe, Danmarks ædle Bøgetræ
endnu i Aarhundreder vil faae Lov til at naae sin fulde Skjønhed. Det smukke
Indrehav, Lillebelt, fra hvis Bredder det skulde være vor tunge Lod nu ogsaa
at see et fremmed Flag vaie, blaaner i Baggrunden og bærer en enkelt Seiler,
(ler benytter dell lette Morgenbrise, som snart vil skifte med Efteraaret»
Storme, til at ile frem mod sit Maal. Taushed hersker i Naturen, Hjorten
græsser stille paa Plainen, Fuglesangen er forlængst ophørt:
»Hvor er nu ilen g hul c Klok,
Herren bud sau lllliul sjunge?*
»Over Skovens gule Top
Gud dem lod sig hoit opsvinge,
Uav dem Vel og guv dem Vinge
Til ut soge Vanren op.
Langt mod Syd lian bod dein drage,
Kviddre der med nyt lieliag.
Muntre llyve de tilbage.
Lakker del ad Sommerdag "
G. S. Wibes Uogtrj’kkeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
