Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROSKILDE
DOMKIRKE.
Oaxo Grammaticus beretter, at Harald Rlaatand blev begravet i den af ham i
Roskilde opfnrte Kirke. Vi vide om denne, at den var opfort af Træ
ligesom de allerfleste Bygninger fra den Tid i Danmark. Et Aarhundrede var
ikke forløbet, forinden Trækirken blev afløst af en Steenkirke. Den har
formodenlig været opført af Fraadsteen (Kalkluf), hvilket Bygningsæmne findes i
Nærheden af Roskilde i ikke ringe Mængde og har givet Materiale til mange
Kirker rundtom Issefjordcns inderste Viig. Noget betydeligt Bygningsværk har
Kirken vistnok ikke været; den nævnes ikke af Adam af Bremen, der paa den
Tid, da den var sin Fuldendelse nær, skrev sin korte Beskrivelse af Danmark
og omtaler »Roschild« som Sjællands største By og de danske Kongers Sæde.
At den er bleven ombygget, derom molder Historien mærkeligt nøk aldeles
Intet; men det er vistnok hævet over al Tvivl, at man i det Ilte Aarhundrede
endnu ikke havde bragt Munrstenen til Anvendelse i Danmark, og som vi see,
er den nuværende Roskilde Domkirke opført af røde Muursteen. Alene heri
have vi Grund til at antage, at den er bleven ombygget, og Professor Høyen
havde vistnok Ret, da lian paastod, at delte var skeet i det 13de Aarhundredes
første Halvdeel, eftersom Kirken er i saa væsenlige Dele forskjellig fra vore
ældre rundbuede Kirker, saasom llibe og Viborg, der ikke have en saadan
Chorrunding, saa let og dristig i Kompositionen, ikke denne Blanding af runde
og spidse Buer og i del Hele taget ikke denne Retning til det Storladne, del
i Heiden Stræbende. Taarnene ved Kirkens vestlige Ende (237 Fod høie) ere
senere Tilbygninger; ligeledes Trappegavlen mellem dem. Kapellerne, i hvilke
de kongelige Liig opbevares, ere opførte tildeels endogsaa langt senere. Del
store Kapel paa Kirkens nordlige Side, som vi see paa Billedet, er Kong
Christian den Fjerdes Værk og bærer Præget af hans Bygningsstil. Han og
hans Søn Kong Frederik den Trcdie med deres Gemalinder hvile deri.
Jordsmonnet bæver sig ved Roskilde indtil 100 Fod over Fjorden og
skraaner temmelig jevnt ned mod denne. Det er paa denne Skraanings høiere
Deel, at Domkirken er bygget. Den sees her paa delte Vinterbillede i den
nedgaaende Sols Belysning fra en af de lavere Terrasser, hvor man har
opsamlet Vandet af de rigelig strømmende Kilder til en af de mange
Mølle-damme, der findes ved Boskilde. Det er disse Kilder, der har givet
Boskilde Navn, derom ere Alle enige. Riimkrøniken lader saaledes Kong Bo,
Ilaldans Søn, udsige:
■ Jeg liannnm roskylde kallæ Iodh
At meg oc kellen der loo imodh •
Navnets förste Deel gjøres dog Kong Bo stridigt. Flere have endog tyet
til en beskednere Udledning af Ros o: Hest. Byens gamle Vaaben har med
sine 3 Roser mellem 3 Strømme eller Kilder givet en elegantere Forklaring.
Ei gammell Vers fra Klostertiden forener begge de skjønnere Udledninger i
disse velklingende Linier:
Snive vas reliqvijmim
Mons, qvo surgit fons Itosamm,
Fons aqvarnm, Humen clavum
Regen] Roe reüciens.
I.’ S. Wlliefl Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
