Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vaagenat.
Det var fjorten Nætter senere. Rasmus Brunchorst laa
med Brystet over Disken i den store tomme Butik og saa
ud i Mørket.
Inde i Dagligstuen laa hans Barn i Mamas store Seng
og knyttede sine smaa Hænder mod Døden. Som 0111 den
brød sig om et Par knyttede Barnehænder, den Mægtige.
Henne i en Krog stod Morfar. Snart pudsede han
Næsen paa en Maade, som vilde have været umulig i et
Sygeværelse, hvor der ikke var Feber og Sansesløshed; snart
sov han op mod Væggen, snart hviskede han hæst: »De
var dyre, de Koljene.«
Wenche puslede rolig frem og tilbage mellem dem alle. —
Den gamle Doktor med det hvide Halstørklæde og de
lakei ede Kravestøvler havde været der Klokken ni. Han
havde trykket dem alle tre i Haanden med sit allersagteste
og allertykkeste Farvel. Han havde nikket til den store Seng,
hvor Mette laa, og han havde strøget Haanden over sit
majestætiske Øienbryn; der var visselig intet Haab.
Den gamle Doktor havde særlig Ord for at frelse smaa
Børn. Hvergang et Barn fik en af disse voldsomme
Temperaturstigninger, som er saa almindelige i den spæde Alder, gik
der Ilbud efter de lakerede Kravestøvler.
Han satte sig ved Vuggen, kjendte paa Pulsen og sagde:
Det var godt, at jeg var hjemme.« Saa skrev han staaende
ved Bordet et Par af disse ulæselige Kragetær, som af
Læg-folk ansees for helbredende, og rakte Papiret ud i Luften,
hvor det blev grebet af en angstfuld Mor eller Far.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
