Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han roede frem paa Siden af Jagten.
Fra vi kom i Baaden, havde jeg ikke Tanke mere paa
Isak;— jeg stod bare og var ræd for Far — stiv og tung
og ubehjælpelig, som han var. Vi tiggede og bad ham, at
han skulde blive siddende, mens vi gik op i Jagten, og vi
var saa glade over, at vi fik ham til det, at vi ikke brød
os stort om de Skinnebensslag og Enkemandsstød, der tog
imod os, da Sjøen løftede Baaden, og vi blev kastede som
et Par Vedstykker over i den tomme Jagt. Vi krøb paa
alle fire fremover Dækket, til vi naaede Kahytsdøren.
»Den er lukket, Ingebrigt.«
«Bank paa med Hælene.« Vi spændte og sparkede,
men det hjalp ikke Vi havde en dunkel Fornemmelse af
en Ryg, som trykkede imod indefra. Endelig maatte vi
be-give det.
«Kanske det er ikke den rette Jagten, naar alt kommer
til alt,« sagde Far, da vi sad paa Toften igjen.
»Kan I skaffe et rarere Namn, Far, saa vær saa god,«
brummede Ingebrigt fornærmet. «Forresten skal der staa
mere. Vi kan jo gjerne ro agterom — vi skal jo samme
Veien.–Paa den høgre Siden, vent no lidt: «Jeg heder«
— — der skal være mere–«Gud mig veileder.« Gud
mig veileder, —- der er ikje Skygge eller Omskiftelse af
Tvil. De har ikje Salmevers, di andre Jagtene.«
Men nu tumlede han forskrækket ned paa Tiljen. Baaden
var af en svær Sjø skruet høit op under Agterspeilet, og
Hjørnet af Ingebrigts Krykke var gaaet tvers igjenriem et af
de smaa Kahytsvinduer.
II o gre: Iløire.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
