Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den umulige klagede til Regjeringen og gav’ Rektoren
Skylden; der kunde jo ikke være Orden og Tugt paa en
Skole, som havde en blind Mand til at styre sig.
I Aviserne begyndte man at skrive om det. Rektoren
havde i tredive Aar været med og styret Byen, han var en
haardhændt, stridig Mand, og han havde mange stille
Fiender. Nu krøb de frem navnløse i Aviserne og anfaldt ham.
Rektoren skulde væk, det var dét, de vilde. Hele
Skolen vidste det og var oprørt. Der var ikke en eneste
Gul, som vilde miste ham.
Vi slugte Byens Aviser, hvor Kampen raste; vi
pas-sede Avisgutten op udenfor Gadedøren og læste saa paa
Spræng opover Trappen, saa vi kunde være færdige, til Far
aabnede Døren og rakte Haanden ud — eller vi læste paa
Gaden, naar flere’ Fædre holdt Avisen sammen, og den
skulde hentes.
Havde vi nu været sindige Mænd og ikke uvorne
Gutter, saa havde vi vidst, hvad vi skulde gjøre for at
beholde Rektoren: vi skulde være skikkelige i den umulige
Mands Timer, i alle Timer, saa kunde jo ingen klage paa
daarlig Skoletugt.
Men vi var Gutter; vi syntes, at den første Pligt, vi
havde, var at hevne os paa ham, som havde sendt Klagen
— og han fik en skrækkelig Tid.
Vi ( smurte store Klaser af tygget, blødt Gummi paa
Læderstolen, hvor han skulde sidde, og naar han saa vilde
hen og prygle en eller anden, fulgte Stolen med; vi hældte
Blæk ned igjennem Sprækkerne i Kathedret, hvor han havde
gjemt sin Skat, en pragtfuld Udgave af Oehlenschlågers
Tragedier; vi slukkede Lysene om Eftermiddagen, krøb under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
