Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
forresten, trods alt, var hjertelig glad i ham,
kaldte ham i breve til sine venner spøkefuldt
the prodigal father.
Sidst av alt var John Dickens pædagog; —
egentlig var han en snil og elskværdig mand,
som vilde sine barn det bedste, og naar det
gik nogenlunde med hans affærer, var der i saa
henseende ikke stort at si paa ham. Men naar
krybben var tom — og det var nok det
almindeligste — saa var han ikke mand for at ta
kampen op mot vanskeligheterne, han lukket
sine øine og lot alting, hus og kone og barn
seile sin egen sjø. Sønnen kan i alvorlige
øieblik ikke frikjende ham for at være en
meget forsømmelig far.
Dette hindret ikke at John Dickens var
uhyre stolt av sine barn, først og fremst av
Charles, som saa urimelig tidlig viste sine
merkelige gaver. Han var en ganske liten pøik
da han begyndte at lytte til sang omkring sig
og opfatte ordene og synge efter de komiske
sange med dramatisk frækhet. — Faren var
henrykt og kunde ikke motstaa ved alle
leiligheter at føre ham frem. Naar der var gjester
i huset, satte han ham op paa sine skulder,
og fra dette podium begyndte gutungen sin
forestilling. Han var naturligvis utrolig pudsig,
der han med sin spæde barnestemme og med
teatralske gester foredrog de løierlige viser, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
