Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
paa det. Jeg tror ikke noget menneske kan
være mere paa det rene med sin egen, — hvis
det ikke er et altfor sterkt uttryk, vilde jeg si,
der er neppe nogen som er mere paa det rene
med sin egen tykhodethet end jeg.»
Ved denne selvutslettende ydmyghet blir
Toots trods al sin latterlighet, efterhaanden
indtagende. Chesterton sier at Dickens i Toots
har fundet uttryk for det som kanske ligger
ham allermest paa hjerte, — at ydmyghet
er det eneste mulige grundlag for glæde, — at
hvis en mand ikke har nogen anden vei til at
bli ydmyg paa end at være fattig, saa er det
bedre at være fattig og glæde sig. At hvis
en mand ikke har nogen anden vei til at bli
ydmyg paa end at være imbecil, saa er det
bedre at være imbecil og glæde sig. Det er
den dype ubevisste sandhet i Toots karakter, —
at han i alt det ydre er forloren og falsk; men
i alt det indre er han ubevisst, uklar og sand.
Han bærer skrikende klær, men inde i ham er
det stille; hans skjorter og vester er utmaiet
med alverdens forlorne pragt, men hans sjæl
er altid dækket av hellig skamfølelse.
Ydersiden av tingene opfatter han altid galt, men
indsiden er der ingenting iveien med. Han
beundrer altid de rigtige mennesker, men han
gir dem altid gale navner; han kalder altid
kaptein Cuttle for kaptein Gills og forbedrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
