Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Denne æstetik beskjæftiget sig væsentlig med
romanen, som iøvrig var næsten den eneste digtart
som dengang florerte, og den var i høieste grad
avhængig av naturvidenskapen, som i de tredive
aar mellem 1860 og 1890 i Europa sat inde
med den høieste aandsmagt, — med
hegemoniet, — temmelig ubestridt eneraadende over
alle aandsytringer. Saaledes skulde da ogsaa
digtningen være natur-videnskabelig, —
naturalistisk og deterministisk.
Dette ytrer sig nu først og fremst i stilen,
som er tilsigtet ufølsom og upersonlig.
Forfatteren holder sig ganske borte, sier ikke et muk
paa egen regning, skjuler sig fuldstændig i det
billede han vil fremkalde, i miliøet, som han
beskriver med en videnskapsmands kjølige
nøiagtighed i personerne, som utelukkende
aabenbarer sig gjennem sine ord og sine handlinger,
uten at forfatteren paa nogen maate røber sig
eiler optrær som mellemmand mellem læseren
og den virkelighet han vil levendegjøre. Han
er som en naturvidenskapsmand, han har ingen
medfølelse eller beundring eller harme eller
foragt likeoverfor de liv han skildrer; som en
zoolog aldrig indiater sig paa at interessere sig
for om en løve muligens er ædlere end en
slange, saaledes bør en forfatter heller ikke
interessere sig for om en slyngel er at
foretrække for et anstændig menneske; han for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
