- Project Runeberg -  By og Borger i Middelalderen /
376

(1901) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

frem for Øjet i deres pittoreske, konkrete Virkelighed:
Mester Roberts Skriverbod ved St. Jacques . . . »Tre
Senge«kamret i Cbåteletfængslet... Slagterboderne, hvor-
under Vagabonderne sover om Natten . .. Stadsgraven
med Ænderne .. . Galgen udenfor Hallerne. Det er den
mest uforbeholdne Realiteternes og Sansernes Poesi:
den er inspireret af Vindunsten fra »Grankoglen« og
Fødevarerne i »Les Halles« eller af den lille Macée,
den lange Jeanne og de andre »Nonner« i Skidenstræde,
og den drejer sig om Solderier og Rapserier, om gamle
Klæder og gammel Gæld, om den slemme Syge og om
Mestermandens Galge. Grelt naturalistisk kan den
ogsaa skildre Døden med Dødssveden, Aarernes Op-
svulmen, Musklernes Sammentrækning osv. Saa sanselig
og naturalistisk havde Poesien aldrig vovet at være
ved Ridderhofferne eller i Klostrene.
Saa er det videre ogsaa social og human Byaand,
som taler i Villons Vers. Den er helt selskabelig,
kaaserer og konverserer hele Tiden, vender sig i Brev-
form til bestemte Personer, og Digteren sidder i Ca-
choten og mindes alle Venner og Veninder fra sit
glade Liv og betænker dem i sit Testamente. Han
lever sig med psykologisk Fantasi ind i sin gamle
skikkelige Moders Indre og taler dramatisk i hendes
Navn; en anden Gang føler han sig medlidende ind i
en stakkels udtjent Skøges Skind og synger hendes
Klagesang. En dyb Følelse af Fællesmenneskelighed
forbinder ham med alle, der lever om ham, og ingen
har saa sjælfuldt som han tolket Følelsen af at være
Plebejer og høre til Smaafolk. Fattig er jeg — synger
han — og af ringe Herkomst; Fattigdom har fulgt al

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/byogborger/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free