Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XII. NOVELLER
T igesom eksakt og naturvidenskabelig Forskning samt
1 -
å Historieskrivning voksede frem af de gamle Byers
Borgerliv, saaledes ogsaa en rig fortællende Digtning.
Novellen er ikke først bleven til her i Byerne. Korte,
lette Fortællinger om en lille Hændelse, — rørende eller
komisk, spændende eller opbyggelig — har man under-
holdt hinanden med under Indiens Daddelpalme og
paa Torvet i Athen, i Klostrets Refektorium og i Borg-
hallen, ligesaa vel som Borgerne i Lavstuen, som vi
saa’ det, krydrede Drikken dermed. Men unægtelig
har denne Underholdning særlig ligget for de beskæf-
tigede og aandslivlige Borgere. De kunde ikke, —
som de gamle Heltesanges Publikum — sidde sammen
flere Timer i Træk og høre paa en Trouvéres enstonige
Reciteren; vi har omtalt, hvor utaalmodigt de Rejsende
i »Canterbury-fortællingerne« raaber op og afbryder
den vidtløftige Fortæller af Ridderhistorien om Sir
Topas. I Enrum kan de nok læse en Roman, som
de kan lægge bort, naar de vil, tænke og græde over
efter Behag; men til selskabelig Underholdning vil disse
Byboer udveksle lette, korte Historier. I Stedet for de
gamle Romaners planløse Uorden og usammenhængende
Række Begivenheder forlanger den klare Forstan-
dighed ogsaa, at en Historie skal have en simpel, fast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
