Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
moral: noget af Plutark og en Del af Xenophons
»Oeconomica«. Der er ogsaa deri en Begyndelse til
Renæssancens Individualisme, som skal sprænge Borger-
samfundene. Forherligelsen af Privatlivet er en Eman-
cipation fra Borgerlivet. Albertierne havde som ivrige
Guelfer taget levende Del i deres Fødebys politiske
Omskiftelser og var kort før Forfatterens Fødsel for
en Tid bleven forvist fra Byen af politiske Grunde.
Ked af det offentlige Livs Omvekslinger, saavel af
Pøbelregimentet som af det optrækkende Mediciske
Principat erklærer Alberti i sin Bog, at man skal »leve
for sig selv, ikke for det Offentlige«, og at det sømmer
sig for en kongelig Sjæl at leve sit Liv uden at behøve
andres Hjælp, og uden at attraa de ydre Hædersposter,
som alligevel ikke føder Familien hjemme i Huset.
Her viser Albertis Familiemoral udover den gamle
Borgerkulturs Ramme.
Udenom Ægtefællerne myldrer — som vi saa —
en Rigdom af Børn. Mer end noget andet er det For-
holdet mellem Forældre og Børn, som nyder godt af
Menneskenes fredeligere Godmodighed og tættere, dag-
lige Samliv i Borgerhjemmene. Forældrene tror sig,
ialfald i de højere, dannede Borgerhjem, ganske vist
endnu længe forpligtede til at bevare en vis streng
Værdighed overfor Børnene og en vis afmaalt Distance
mellem sig og dem. Om Donato Acciajuoli hedder det
f. Eks. med Ros hos Vespasiano, at han »aldrig tog
nogen af sine Sønner om Halsen eller kyssede eller
overhovedet rørte ved dem, alene for at bevare en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
