Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de alle hedder — og fører til en anden ærkebispelig
Stad: Mainz, hvor den røde Biflod løber ud i den
grønne Rhin. Her har det gejstlige Prælatdømme
stedse hvilet tyngende over det kommunale Liv; naar
man gaar i Domkirken, møder Øjet det ene store
Ærkebisp-Gravmæle efter det andet, og Byens kunstneriske
Blomstring er ogsaa ene knyttet til Ærkebiskop
Albrechts humanistiske Renæssancehof og Byggeforetagender
i Begyndelsen af det 16de Aarh. Alligevel
har Byen Gutenbergs Navn og hans borgerlige Bedrift
at sætte op imod Bispens. Lidt vest for Rhinen, højere
oppe, ligger Straszburg [1]. Midt i Egnen, hvor
Hohenstaufernes Kejserhof residerede, havde Byen omkring Aar
1200 rummet en blomstrende ridderlig og gejstlig Kultur;
det var den Gang Straszburgerborgeren Gottfried med
sin »Tristan og Isolde« digtede den ridderligste af alle
tyske Ridderepopeer. Allerede i det 13de Aarh. forjog
Borgerne deres stridslystne Biskop og opnaaede
kommunalt Selvstyre, og efter et Par Aarhundreders
alvorlige Kampe udadtil med den omboende Ridder- og
Røveradel og indadtil mellem de højere og lavere
Samfundslag, naaede urbs omnium pulcherrima omkring
Aar 1500 en ny, men nu helt borgerlig, materiel
og aandelig Blomstring. Som et »Sejrstegn paa den
tilkæmpede Frihed« havde allerede før Aar 1300 den
mærkelige Mester Erwin v. Steinbachs skønne
Domkirkefaçade rejst sig — den, som først aabnede Goethes
og Nutidens Øjne for Gotikken —; senere byggedes
talrige rige Borgerhuse og Stiftelser, hvoraf mange
endnu staar tilbage fra Byens Velmagtsdage. Byen
var tidlig Sæde for en folkelig frireligiøs Mystik, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
