Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bramsen. 47
blive Familiens Finantsminister og Indehaver af
Sparebankbogen, hvilken Bramsen kun ved særdeles høitidelige
Anledninger fik Lov til at beskue, NB udenpaa — dens Indre
var for ham bogstaveligt en lukket Bog. Amanda og
han brød ofte sine Hoveder med at gjætte paa, hvormeget
der omtrent «saa’n paa en Slump» kunde være i Bogen,
men Gaaden var altid lige uløselig.
Hver Maaned bragte Bramsen hjem til Andrine sin
Løn, som han pligtskyldigst leverede hende, dog nævnte han
aldrig noget om de 10 Kroner pr. Maaned, som han havde
faaet i Paalæg; de gik til extra Fornøielser for ham og
Amanda, og til hende havde han ondt for at sige nei.
For en Maanedstid siden skulde hun endelig have et
Poesialbum, thi det havde alle andre Smaapiger i Klassen,
og da gik det naturligvis ikke an for hende at være uden
et saadant. Bramsen kunde ikke forstaa, hvad Morro det
var i et sligt et, det maatte da være mere praktisk at
kjøbe en Visebog, men det vilde ikke Amanda, hvorfor
hun fik sit Poesialbum. To Stykker havde hun allerede
faaet til at skrive i det, nemlig gamle Klokker Klemmetsen
i Strandvik, der var en gammel Kjending af Bramsen, han
havde skrevet med store, snirklede Bogstaver:
«Du bedes med et venligt Sind
erindre mig, mit gamle Skind.»
Frøken Tobiesen paa «Aldershvile», der havde været
forlovet 7 Gange i sit Liv, skrev:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
