Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knut G. Hohn.
19
reiste sig og holdt Lommetørklædet for Øinene; i det samme
kom William ind.
«Nu, hvad er paafærde, hvad graater du for?»
«Papa siger, at jeg ikke skal tro paa Hilmar Strøm,
at jeg ikke har nogen Stemme. Uf, bestandig skal det
være mørkt og trist herhjemme,» hun lagde sig i
Sofahjørnet med Ansigtet i Hænderne.
«Jo, det er deilige Ungdomsminder, vi faar fra
Fædrehjemmet, Marie, det skal blive noget at have med sig ud
i Livet!» William gik fornærmet ud.
Holm sad som en Forbryder og vidste ikke rigtig,
hvordan han skulde tage det. Nei, disse Ungerne, de tog
bestandig Offensiven før ham, nu var det ikke muligt at
slaa sig sindt heller.
Marie var han jo saa svag overfor ogsaa — dumt, at
han altid havde skjæmt bort den Jentungen ! Aldrig havde
han sagt et haardt Ord til hende, det var ikke muligt
heller, for hun var saa snil. Bare det at hun i 3 Uger ifjor
havde vaaget over ham, da han havde Lungebetændelse
og var inde i Døden, nei den Jentungen — den
Jentungen! Han gik bort til Sofaen og tog hende ind til sig.
«Naada Venmin, det var ikke saa farligt da —»
«Hu—hu—hu— jeg vidste ikke, at det var saa fin
Madeira, jeg — hu—hu — det er mig, som har taget den
op af Kjælderen.»
«Ja, ja, blaas i Madeiraen, jeg kan faa fat i noget anden
igjen — bare graat ikke mere nu.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
