Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
at betragte hende med begjærlige Blik, der sik hende
til at rødme af Forfærdelse Hun flyede ham, men
han vidste altid at finde hende og begyndte tilsidst at
tiltale hende paa en saadan Maade, at hun ikke kunde
holde sine Taarer tilbage, hvor bange hun ogsaa var
for at Faderen ikulde mærke, at hun græd. Denne
fik imidlertid snart Øinene op og lagde i nogen Tid
rolig Mærke til, hvad der foregik. Da han ikke mere
kunde tvivle om, hvad det var, den unge Herre sagde
til Alice, traadte han til, greb ham i Armen og be-
falede ham, at afholde sig fra ethvert Ord og Blik
til hans Datter, indtil de naaede Madeira, hvor han
skulde blive sat iland; adlod han ikke, vilde han blive
lagt i Lænker og kastet iRummet.
De andre Passagerer mumlede forbittrede, men
Thuffmanu erklærede dem, at de kunde følge den Au-
den iland, ifald de onfkedez ombord skulde de rette sig
efter hvad han havde befalet. De bleve enige om,
Alle at forlade Skibet, og i Madeira bleve derfor alle
Passagerer landsatte med deres Gods, hvorefter Alice
rigtignok fik Ro, men man kan nok tænke sig, hvor
fortvivlet hun følte sig.
Hun sad nu og betragtede den deilige Stene
foran sig, mindedes sin Barndom, sit lykkelige Liv i
Europa og tænkte paa den sørgelige Skjæbne, som
ventede hende her, hvor enhver Omgang med dannede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
