Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Fra grækerne til Malthus og Darwin - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
taake og naadde sit jordiske toppunkt i kulturmennesket
og de menneskelige genier.
Den store tanke, som allerede hadde dæmret for
Nicolaus fra Kues og Giordano Bruno, at nyskapelsens
tid ikke er forbi, kom til fuldt bevisst gjennembrud i
det nys nævnte ungdomsverk av Kant. ,Guds skaper-
kraft er uendelig.* ,Skapelsens verk er aldrig fuldendt.
Det har vistnok engang begyndt, men det vil aldrig op-
høre. Det er altid beskjæftiget med at frembringe flere
natur-optrin, nye ting og nye verdener *.* Saa talte den
unge Kant ved indgangen til den store tidsalder, hvori vi
endnu lever. Der maa ha været noget vidunderlig for-
yngende i dette syn paa tilværelsen, som med ett slag
gjorde verden evig ung, — selv om den var uendelig
gammel. Naturen, siger Kant, er som en fugl Phønix,
der altid ,stiger forynget op av sin egen aske*. Man kan
fristes til at sige, at dette var den største hjælp for men-
neskelivet, som videnskaben hadde indvundet ved i tusener
av aar at betragte og granske stjernehimmelen. Herschels
kjæmpekikkert hadde utforsket dobbelt-stjernerne og
stjernetaakerne. Og al sandsynlighet talte for, at nye
sole og solsystemer er ifærd med at fødes nu, som i ur-
olds tider. Hvad den gamle stjernekundskab har været
for navigationen, især for beseilingen av de store verdens-
have, det synes den nye stjernekundskab, i forening med
den nye kundskab om livet paa vor jord, at skulle bli for
kulturmenneskets seilads mot sin egen fremtids forjættede
lande.
En saa streng og positiv forsker som Francis Galton,
Darwins fætter, taler om ,utviklingen av en høiere art
av menneskehet (the evolution of a higher humanity),
som den storartede religiøse opgave, utviklingslæren paa-
lægger os.
Vor vidunderlige store arv fra tidligere beboere av
denne jord, nemlig den livs-kapital, som er opsamlet i vor
* Kant’s Gesammelte Schriften (Berlin 1902), I, s. 314.
* Inquiries into Human Faculty (Iste utgave, fra 1883).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
