Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Fra grækerne til Malthus og Darwin - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
steder, at Aristoteles i det væsentlige hadde den moderne
opfatning av livets utvikling, fra en oprindelig bløt masse
av levende materie til de mest fuldkomne former. *
Hvad der er sikkert, er efter mit skjøn dette, at Ari-
stoteles ialfald nu og da var inde paa evolutions-tanken
(og endog paa tanken om et naturlig utvalg); men at hans
forestilling om verdens evighet, om cykliske jordperioder
og hans hele kontemplative, nærsagt kvietistiske aandsret-
ning hindret ham i at gjøre fuldt alvor av at gjennemføre en
evolutionistisk opfatning av livsformerne. Dette store og
dristige skridt var forbeholdt en lykkeligere, mere forhaab-
ningsfuld tidsalder, — en tid av begeistring for endeløst
fremskridt.
Det var, kan man sige, en selvfølge, at utviklings-tanken
dukket op paany, og med voksende kraft, da naturviden-
skaben og den historiske forskning begyndte at bygge
dristig videre paa oldtidens grundlag, fra renæssansens
tid av. Fremskridtstanken, som var blit stanset i veksten
hos grækerne, kom til uttryk allerede hos renæssansens
banebrytende filosof Nicolaus Cusanus (1401 —1464).
Naturen er en utfoldelse (explicatio eller evolutio) av,
hvad der i guddommen er forbundet til en fuldstændig
enhet.
Ved første øiekast kan det synes, som om den første
store tyske renæssanse-filosof ikke er naadd videre end
I From the Greeks to Darwin, by Henry Fairfield Osborn. New
York, 1908 (side 57. — Wundts ovenfor anførte uttalelse findes i
hans ,Einleitung in die Philosophie* (1901), s. 114. Herman Sie-
beck?”s i ,,Aristoleles* (1902), s.69. Th. Gomperz’s i ,Griechische
Denker*, III. bind (1909), ss. 118, 121, 415. Ifølge professor Gomperz
(s. 98) findes der hos Aristoteles ingen anden tro paa en virkelig
historisk utvikling end forestillingen om menneskeslegtens periodiske
opstigen til høiere og høiere civilisation indenfor naturnødvendige
geologiske cykler, som alle ender med store katastrofer, hvorefter en
ny menneskehet begynder en ny opstigning, lik den gamle. —
Endnu meget mørkere blev utsynet over livshistorien hos ny-
platonikerne, for hvem ,utvikling* betød en utfoldelse (evolutio, ex-
plicatio) av hvad der i guddommen var sammenfoldet, — altsaa en
bortfjernelse fra det guddommelige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
