Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den nye livs-videnskab i dens indvirkning paa verdenskulturen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Kampen for tilværelsen kom fra nu av til at staa for
Darwin i et delvis nyt lys. Dette bidrog sandsynligvis først
og fremst en fremragende avhandling av Alfred
Russel Wallace (i ,The Anthropological Review*,
1864) og dernæst Walter Bagehots avhandlinger om
de sociale dyders vigtighet i den menneskelige livskamp.
Mange slags dyr ligner menneskene deri, at de maa
slutte sig sammen i gjensidig hjælp for at klare sig i
livskampen. Netop de sociale dyder, troskab og opofrelse
for det fælles gavn, er instinkter, som maa være utviklet
gjennem det naturlige utvalg, mener Darwin. De grupper
av dyr (likesom av mennesker), der tæller det største
antal samfundsdygtige, gjensidig hjælpsomme individer,
klarer sig bedst i livskonkurransen og er istand til at
fostre det talrikste avkom.
Selv uselskabelige dyr, som løver og tigrer, nærer
ømhet for sine unger. Forældres kjærlighet til avkom,
eller en tilsvarende følelse, findes saa lavt ned i dyre-
rækken som hos sjøstjernen og edderkopper, siger Darwin.
Dette er den første, den grundlæggende form av sam-
funds-drift. Den maa, mener Darwin, ha utviklet sig,
fordi den gav et fortrin i livskappestriden, et tillæg i
levedygtighet. De dyr, som hadde størst kjærlighet til
sine unger, maatte — under ellers like vilkaar — ha
utsigt til at efterlate den talrikste efterslegt.
Men ogsaa driften til sympati og hjælpsomhet overfor
voksne av samme art maa ha utviklet sig, mener Darwin,
fordi den gav formon i livskampen. Menneskene har
sandsynligvis arvet den sociale drift fra ape-lignende
forfædre*. Den findes hos de laveststaaende stammer.
» Ire fangne patagoniere gik offervillig i døden for ikke
at forraade sine kameraters krigsplan; de lot sig heller
skyte, den ene efter den anden.*
Samvittighetens anklage beror, ifølge Darwin, paa de
sociale drifters vedholdenhet og styrke. Mens vore andre
drifter gjerne er forbigaaende, er samfundsdriften per-
* The Descent of Man, New Edition (1901), s. 168.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
