Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 NAPOLEON
Medens hans Generaler uden Sky berigede sig i de erobrede Lande
og levede højt for deres Rigdomme, optraadte Italiens forgudede og
berømte Erobrer med samme Nøjsomhed som den fattige Kaptajn
Bonaparte. Det var ham ikke om at gøre at eje Magtens Skin: det
var Magten seiv, han attraaede. Og han fik snart Lejlighed til at vise,
hvor Vidt hans Arm strakte. De Misfornøjede i Frankrig havde efter
13de Vendémiaire atter begyndt at trække Vejret; Valgene i Foraaret
1797 var gaaet Direktoriet imod; saavel i de Ældres som i de Yngres
Raad havde de Kongeligsindede vundet stor Overvægt, og Tanken om
at føre Bourbonerne tilbage — med Ludvig XVTs Broder, Greven af Pro
vence — blev for hver Dag mere levende. Da besluttede det radikal
republikanske Mindretal i Direktoriet, Barras, Rewbell og La Réveillére-
Lepaux, at komme Modstanderne i Forkøbet. De såtte sig i Forbin
delse med Bonaparte, der sendte den tapre, men forfængelige og lidet
kløgtige General Augereau til Paris til Direktoriets Beskyttelse. ,Jeg
siger Eder,’ skrev Bonaparte til Ordførerne for de oppositionelle Partier,
,og jeg taler paa 80,000 Mands Vegne, den Tid er forbi, da fejge Advokater
og elendige Ordskrydere lod Soldaterne henrette.’ Augereau, der straks
blev udnævnt til Kommandant over et Armeekorps i Paris, rettede sig
punktlig efter de Ordrer, hans Chef havde givet ham; den 18de Fructidor
(4de September) 1797 blev en stor Del af de kongeligsindede Raadsmed
lemmer fængslede; de to konservative Direktører, Carnot og Barthélémy,
greb Fiugten; i deres Sted traadte radikale Demokrater ind i Direktoriet.
Men det var Bonaparte, der høstede Fordelen af 18de Fructidor som af
13de Vendémiaire, thi det konservative Parti havde, særlig oprørt over
hans Adfærd mod Venedig, paa det heftigste modsat sig en endelig Fred
paa Grundlag af hans Tilbud. Det var Polens Deling om igen, sagde
man, og det var under Frankrigs Værdighed at gaa med til sligt.
Bonapartes egenmægtige Optræden i Italien var i det hele bleven be
nyttet med stor Voldsomhed imod Direktoriet. Nu laå hele denne
Opposition under ved Begivenheden den 18de Fructidor. Over for det
vaklende og übestemte Direktorium brugte han samme Politik som
over for de østerrigske Underhandlere, der gerne vilde trække Tiden
ud for om mulig at faae gunstigere Vilkaar: Han forskrækkede dem.
De sidste lod Dagen før Fredsslutningen falde nogle truende Ord om
en mulig Alliance med Rusland. Bonaparte, der i nervøs Spænding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
