Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 NAPOLEON
i hvilken Grad Bonaparte var Sjælen i sin Armee, hvorledes hans faste
Ledelse savnedes, nåar han ikke var til Stede: ,Hæren længes utaal
modig efter Eder.’ Han lod den ikke vente; allerede den 27de stødte
han til den, og nu gik det videre mod Fjenden.
Beaulieu oppebiede den franske Hær bag Minciofloden. Den 30te
Maj gik Bonaparte over Floden ved Borghetto, slog Østerrigerne og
jog dem over paa den anden Side af Adige. Han vedblev Forføl
gelsen, og Beaulieus Hær søgte dels Tilflugt inden for Mantuas Volde,
dels Redning ved at flygte op i Tirol. Peschiera og Verona bleve
erobrede, og Bonaparte kunde den Iste Juni, 8 Dage efter hans Opbrud
fra Mailand, melde Direktoriet: Østerrigerne ere fordrevne fra Italien,
vore Forposter staa paa Tysklands Bjærge.
Kun den stærke Fæstning Mantua ved Minciofloden holdt sig endnu
som det sidste østerrigske Bolværk i Italien. Det var om Besiddelsen
af dette, at Krigen fremtidig drejede sig.
Østerrigernes Fraværelse agtede Bonaparte at benytte til at udføre
det af Direktoriet saa meget ønskede Tog mod Mellem-Italien. Alle
rede i Maj havde Hertugerne af Parma og Modena maattet tilkøbe sig
Vaabenhvile. I Juni kom Turen til Neapel og Kirkestaten. Alle Vegne
maatte der betales betydelige Summer og udleveres Kunstsager m. m.
Det er betegnende for Bonapartes Snildhed, at han fra Kapitolium
forlangte en antik Buste af Brutus, Kongemorderens Ætling og Fri
hedens Forsvarer. Naar den som en Gave fra Bonaparte blev stillet
op i Direktoriets Sal, hvem kunde saa i Giveren se en Caesar, en
Mand, der var farlig for Republikken? Neapel maatte forpligte sig til
Neutralitet, Rom maatte overlade Frankrig Ferrara og Bologna samt den
vigtige Havneby Ancona. Den 28de Juni blev Livorno tåget, hvorved
Englænderne mistede et vigtigt Forbindelsesled med Italien, medens
en Mængde rige Oplag og Forraad af alle Slags faldt i Bonapartes
Hænder. Et Par Maaneder senere erobrede franske Tropper herfrå
hans Fædreneø Korsika.
Nu såtte han al Kraft ind paa Mantuas Erobring. Belejringen var
alt begyndt, inden han drog Syd paa, og han havde haabet at kunne
bringe Fæstningen i sin Magt, inden den nydannede østerrigske Hær
under Wurmser kom til Undsætning. Men i Slutningen af Juli fik han
Underretning om, at Østerrigerne — langt overlegne i Tal — nær*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
