Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 NAPOLEON
var kun bleven reddet ved Robespierres Fald. Hun kendte altsaa af
Erfaring de Storme, som kunde true. Ogsaa af andre Grunde kunde
det. være godt at have en Mands Arm at støtte sig til. Hun var ufor
muende og havde følt, hvad det vilde sige at staa uden Forsorger.
Det var Venskabet med Barras’ Elskerinde, den skønne Fru Tallien,
og Bekendtskabet med en Del indflydelsesrige Mænd, som hun særlig
havde truffet i dennes Såloner, der hidtil havde gjort det muligt for
hende at leve, som hun gjorde. Men netop paa Grund af disse Bekendt
skaber og paa Grund af hele Selskabslivets Letfærdighed og Slibrighed
kunde det for en Dame, der ønskede at bevare Anstændigheden og
det ydre Skin, være nødvendigt at have en Mand ved sin Side. Der
var det at indvende, at en General, seiv en bekendt General uden
Formue var ikke noget glimrende Parti. Dog derpaa kunde der mulig
raades Bod; det var uden Tvivl disse Bonapartes Interesser, som hun
ønskede at tale med ham om ved Frokosten den 7de Brumaire. Indsaa
Fru Josephine saaledes det fordelagtige ved en Forbindelse med en
Mand, der aabenbart havde en Fremtid for sig, var paa den anden
Side Bonaparte heller ikke blind for den Nytte, han kunde have af et
Ægteskab med Marquise de Beauharnais. den smukke Enke hørte
til Frankrigs fornemste Familier, og ved et Giftermaal med hende vilde
han, hvad han netop tilstræbte. komme ind i en højere social Sfære, paa
en Maade blive, hvad han seiv senere erkendte, mere ,salonfahig’. Men
medens han tillige elskede hende med stormende Lidenskab, nærede
hun ikke overvættes Tilbøjelighed for den lille General, hvis usoignerede
Ydre og hyppig plumpe Optræden næppe gjorde ham synderlig til
talende i Kvinders Øjne. Dog ogsaa hun blev kuet af det uforklarlige,
næsten dæmoniske, der var hos Bonaparte over for dem, som han vilde
vinde. ,Du har set General Bonaparte hos mig/ skriver hun til en
Veninde. ,Nuvel, han ønsker at være Alexandre de Beauharnais’ Børn
i Faders Sted, han vil ægte hans Enke! Elsker Du ham? spørger Du.
. . . Nej! .... Du synes altsaa ikke om ham? . . . Nej, men jeg befinder
mig i en Tilstand af Lunkenhed, som er mig übehagelig, og som de
Fromme finde værre end alt i Religionssager. Jeg beundrer hans Mod,
hans omfattende Viden, hans Aands Livlighed, der lader ham forståa
Andres Tanker, endnu før de have fundet Udtryk hos En. Men — jeg
tilstaar det — jeg forfærdes over den Magt, som han stræber at udøve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
