Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 NAPOLEON
svarede, ,at han for Resten var Franskmand.’ Som et sidste Led i
Bonapartes forskellige Bestræbelser for at blive anerkendt som fuldgod
Borger i det franske Samfund kom ganske naturlig Ægteskabet med
en fransk Dame.
Da Bonaparte i Sommeren 1795 havde ønsket at ægte sin Broders
Svigerinde, Desirée Clary, var det hendes betydelige Formue, der
havde repræsenteret den praktiske Side af Forbindelsen. Nu, da han
var ude over alle økonomiske Vanskeligheder, gik hans Planer i Ret
ning af at gøre et Parti, der kunde bringe ham ind i det gode Sel
skab. Thi ,det gode Selskab’ begyndte efterhaanden paa ny at gøre
sig gældende, og i det genvakte Salonliv efterlignede man efter bedste
Evne den fine Verden under Vanden regime. Barras, Bonapartes Ven
og Beskytter, af gammel provencalsk Adel, nydelseslysten og udsvæ
vende, levede fuldstændig som en grand seigneur før Revolutionen. I
hans Såloner, hvor hele Datidens elegante Paris samledes, var det
fremfor alle Steder ønskeligt for Bonaparte at bringe le corse terro
riste i Forglemmelse og søge Forbindelse med de gamle Adelsslægter,
hvis Medlemmer nu efterhaanden atter kom til at spille en Rolle i
det selskabelige Liv. Og i den Grad herskede Fornuften ved hans
Giftermaalsplaner, at han friede til sin Slægts gamle Veninde, Fru
Permon, der netop var bleven Enke i disse Dage. Hun havde rigtig
nok set ham komme til Verden og havde voksne Børn; men hun var
rig og var nær forbunden med mange gamle Slægter. Hun gav ham
imidlertid en Kurv, og Bonaparte maatte se sig om paa andre Steder.
Da kom Tilfældet ham til Hjælp.
Direktoriet havde, for at modarbejde yderligere Uroligheder, givet
Bonaparte Befaling til at afvæbne Pariserne, og enhver maatte ud
levere, hvad han besad af Vaaben. Da kom en Dag den 15-aarige
Eugene de Beauharnais og bad med grædende Taarer, om han maatte
have Lov til at beholde sin Faders Sabel. Hans Fader, General de
Beauharnais, der kort før 9de Thermidor var bleven henrettet, havde
med Hæder ført den mod Republikkens Fjender. Tilladelsen blev given,
og Dagen efter kom Fru Josephine de Beauharnais for at takke paa
sin Søns Vegne. Hun var ude over den første Ungdom, 32 Aar, men
hævdede ved sin ejendommelige indtagende Fremtræden sin Plads ved
Siden af Paris’s skønneste Damer. Hun var af gammel fransk Æt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
