Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. April.
Jeg er igen sammen med Wanja.
Han fortæller:
— Véd du, naar jeg første Gang kom til Kri-
stus? . . . Første Gang saå Gud? Det var under
min Forvisning i Sibirien. Jeg var en Gang paa
Jagt. I Ob’s Udløb var det. Du véd, at Ob ved
sit Udløb i Havet selv paa et langt Stykke er
bred som et Hav. Himlen er lav og graa, Floden
gaar ogsaa med graa Bølger, og Bredderne er
ikke til at se. De kunde godt slet ikke være der.
Baadsfolkene satte mig af paa en 0. Vi havde
aftalt, at de skulde hente mig om Aftenen: Til
Aften kommer vi saa efter dig, sagde de, da de
roede bort. Jeg driver altsaa om og skyder Ænder.
Bundt om er der kun Sump, forkrøblede Birke,
grønne Tuer og Mos. Jeg gik og gik og kom helt
bort fra Kysten. Saa var der en And, jeg havde
skudt ned, som var blevet borte. Jeg kunde ikke
finde den mellem Tuerne. Og som jeg gik og
søgte efter den, kom Aftenen over mig, og Taagen
steg fra Floden. Jeg maatte altsaa se at komme
ud til Kysten igen. Retningen tog jeg saa nogen-
lunde efter Vinden. Men som jeg bedst gaar, mær-
ker jeg, at Fødderne synker. Jeg vilde springe
op paa en Tue, men nej, jeg sidder fast i Hænge-
dyndet og synker. Jeg synker, drukner saadan
ganske langsomt, en Tomme i Minuttet. Lægge
mig ned og krybe turde jeg ikke. Jeg kunde jo
ikke se en Haand for mig. Jeg prøvede at trække
det ene Ben op, men det sad fast, og jeg sank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
