Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det brænder, han render — Ritsch!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
j|raa, tottede Håar hang ned over Pjækkerten,
medens »Stormuglen« knugede sin Hat mellem de
rynkede Hænder, og Taarerne strømmede over de
indfaldne Kinder.
»Faster Ellen!« udbrød Halvor og smilede; »nu
bliver du hjemme hos Far, ikke sandt? — 01aug?«
udbrød han med et Sæt, rejste sig pludselig halvt
i Vejret og slyngede Armene om den unge Pige,
der traadte frem fra Hængepilens Skygge og støt
tede Barndomsvennens Hoved i sit Skød. »01aug,
først Sejren, saa Lønnen, var det ikke saa? — Kys
mig nu«.
Olaug bøjede medlidende sit Hoved og kyssede
Halvors Pande og Læber. En Skælven gennemfor
ham, han udaandede i Sejrsjubel og i sin unge
Kærligheds Morgenrøde.
Da Olaug rejste sig, stod Jørgen tavs og sørg
modig ved hendes Side.
»Jørgen!« udbrød hun med et Skrig som en druk
nende, der pludselig ser Frelse. »Nu, Jørgen, hjem
hjem til dig!«
Hun kastede sig til hans Bryst og var hjemme.
Ude over Heden flygtede en Konge paa Vej til
sit eget Rige, mens Ildskæret brændte hans Neder
lag ind i Norges Stengrund med ægte Farver, der
aldrig blegner.
Borgernes Jubel over Sejren var isprængt med
Sorg over de rygende Brandtomter og de for
kullede Kammeraters Lig, tillige med Frygt for,
at Svensken skulde vende tilbage. Da lød
den Bde Juli om Morgenen en heftig Skyden,
som hørtes mere og mere, jo længere det led
ud paa Dagen. Man lyttede med Frygt og Bæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
