Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det brænder, han render — Ritsch!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
Til sidst bad hun Kongen om Tilladelse til at
sende en Pakke Klæder til sin Broder paa Fæstnin
gen, da han under den hastige Retræte ikke havde
faaet det fornødne med sig.
Denne Bøn blev bevilget, og hun sendte Pak
ken af Sted. Peder Colbjørnsen, som kendte sin
kloge Søster, sluttede straks, at det ej var Klæ
derne ment, lod dem sprætte op og fandt en Sed
del fra hende, hvori Marie underrettede ham om,
i hvilket Hus og Værelse Carl den Tolvte opholdt
sig. Peder Colbjørnsen meldte øjeblikkelig denne
kærkomne Etterretning til Artillerikaptajnen. Her
om senere.
Kongens Opmærksomhed blev pludselig henle
det paa to statelige Borgere, som uforsagt nærmede
sig Huset i Kugleregnen. Foran dem gik en Mand,
som blæste i Trompet gennem Gaden.
»To Borgere begærer Foretræde for Deres Maje
stæt«, lød Yndlingspagens bløde Røst bag Carl
den Tolvte.
I de senere Aar af sit Liv holdt Helten af at have
svenske Ynglinge i sin Nærhed, og med rørende
Omhu tog han ofte sin egen Kappe og dækkede den
sovende Dreng paa Vinterfeltlejet, medens han seiv
sov utilhyllet.
»Lad dem komme«, befalede Kongen og rettede
sin mandige Skikkelse.
Hans Colbjørnsen og Jens Munk traadte ind
med værdig Holdning og hilste høfligt. Kongen mod
tog dem med rynkede Bryn og hørte deres Begæ
ring, at Kvinder og Børn, som var flygtet til Æske
vigen og Sauøen, ikke maatte blive insulteret og til
den Ende faa Fribrev.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
