Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skændselsbarnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
og forberedt sig, var nu inde; Svensken brød ned
ever Frederikshald.
»Svensken!« skreg Kasper og slåp Olaug. »De
Mordbrændere! Vort dyre Bageri er i Livsfare —
Gud Fader fri os«.
Skræk og Forfærdelse afløste hans erotiske For
nemmelser. Med et Spring var han henne ved Dø
ren og ruskede af al Kraft i den. — Larmen tog til
nede paa Gaden, en Bølge, der steg under Stormens
Aande, en ensartet, mægtig voksende Brusen, der
ojptog alle Lyde. »Svensken, Svensken!« lød det i
Luften, fra Husenes Kvist til Kælderen,
Kasper vedblev at slide i Dørkrampen og ud
stødte hæse Raab om at blive lukket ud. Ulle, der
havde stillet sig paa Lur udenfor Døren, aabnede
den med rystende Hænder. Kasper fo’r ud, men
havde Besindelse nok til at hjælpe Jomfru Halvor
sen med at skubbe Olaug tilbage og stænge Døren
omhyggelig efter sig.
»Pas vel paa min unge Brud, at ikke min Hon
neur lider en Gebræk, mens Svenskerne er herinde!«
raabte han, idet han fo’r ned ad Trapperne. »Hun er
min, og jeg er hendes«.
Ulle hørte med et ulykkespaaende Smil Olaugs
Bønner om at blive lukket ud. Hun bøjede sig mod
Nøglehullet og hviskede:
»Husker du, at du kaldte dig vor Families
Skændselsbarn, lille Olaug? Derfor holder jeg dig
nu fangen, til du har tåget Kasper Høyer til Ægte.
Sætter Svensken lid paa vor Stad, ser jeg dig Tu
sind Gange hellere omkomme i Luerne, end jeg
giver mit Minde til, at du ægter Skurken Bjørn
stads Søn, som gaar rundt i Byen og kalder dig
sin Fæstemø«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
