Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Colbjørnsens »Brogede Karle«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
saa brænder du dem paa Pelsen for at vare dine
Kammerater. Fortsætter Svensken sin Fremryk
ning, maa du naturligvis i Mørket se at knibe ud
langs Klipper og Grøfter for hurtigst muligt at
bringe mig Melding«.
»Skal ske!« svarede Hans med et tilfreds Grin.
»Saa melder jeg Kaptajnen, at en Trop svensk
Kavaleri for en halv Time siden kom her nedover
mod Fæstningen. Jeg raabte dem an, og da de
ikke lystrede, spændte jeg Hanen og trykkede løs.
Min gamle Flint klikkede fire Gange, og hele
Troppen gjorde omkring og stejlede østpaa, Fan
den i Vold«.
Colbjørnsen tog for første Gang Hans Brecke i
Øjesyn ved Skæret af sin Blændlygte.
»Det var dig, som i Morges kom ind til Byen
med et Læs Geværer?« spurgte han.
»Ja, det var mig«, svarede Hans.
»Du afleverede din Vognladning til Fæstnings
kommandantens Folk, skønt min Ordre lød paa, at
du skulde køre Vaabnene op til min Gaard?«
»Officeren truede mig til at lystre hans Befaling,
og Brovagten jog Sablen i Bringen paa min Hest,
da jeg vilde tvinge mig Vej«.
Colbjørnsen tildelte Manden en alvorlig Irette
sættelse. Brecke holdt fast paa Hestens Bidsel og
brummede, da Colbjørnsen vilde ride videre:
»Sig et godt Ord, Kaptajn!«
»Slip Hesten«.
Hans Brecke lystrede, men gentog:
»Jeg vil ligegodt have et godt Ord, Kaptajn
Peder!«
»I Morgen tidlig skaffer du Heste og Vogn og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
