Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ole Svendsens Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Mundering til alle os frivillige. — Morbror Bakke,
hvor er du?«
Soldaterne drog sig stiltiende til Side og lod en
Plads aaben hen til Hesten, som bar Klokkerens Lig.
Halvor red et Par Skridt fremad. Maanens Lys
faldt blaaligt og blændende over Ole Svendsens
mørke, karakteristiske Hoved med de i Døden stiv
nede Træk, hvis blege Farve fremhævedes ved He
stens sorte Manke. Faklernes Skær, der omgav de
to døde, fremhævede det sørgelige Billede.
«Morbror Bakke!« lød det som et Klageskrig fra
Halvor, Han sprang ned paa Jorden og ilede hen
til den døde.
»Morbror!« gentog han blødt og hviskende; en
Verden af ung Hengivenhed lød i hans trøstesløse
Klage. Han lænede sit Hoved mod Klokkerens;
en dyb Fortvivlelse banede sig Vej i et Skrig.
»Morbror død! — De Hunde, de Slyngler —
dræbt ham!«
»Fremad!« kommanderede Løjtnant Kraft.
Toget såtte sig atter i Bevægelse. Halvor greb
Klokkerens Hest i Bidselet og førte den tavs videre.
Hans Kinder var blege, hans Øjne brændte, medens
han forsigtig ledte Hesten hen ad Vejen gennem
Vandhuller og Is, som om han frygtede, at dens
üblide Bevægelser kunde skade den døde. Det lyse
Hoved paa de unge Skuldre, hans faste, spænstige
Gang og det sørgmodige Blik mindede om en fan
gen, nordisk Viking, lænket foran en hjemvendende
Sejrvinders Triumftog. Kun een Gang kastede han
et sky Blik tilbage paa Liget. Hans Bryst var fyldt
af andre levende Syner, der steg frem rundt om
ham af Morgenens Rimtaager; for ham havde Mor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
