Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klokkeren fra Id
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Kapellanen, velærværdige Hr. Niels Stabel, be
steg Prædikestolen, Han talte over Teksten: »Hvo,
som ihjelslaar, skal og ved Sværd omkomme«. Ka
pellanen fandt dog i Dag en og til Lejligheden pas
sende Fortolkning af Skriftstedet: snart vilde Fj en
den ved Sværdet omkomme og derude ligge og sove
under Græstørven; thi han havde ikke her, men an
detsteds hjemme, og skulde nogen af vore egne gaa
heden i den tilstundende Kamp, da kunde det ske i
fuld Fortrøstning om, at deres Sag var Guds og Kir
kens og Hjemmets Sag.
Det matte Vinterlys faldt gennem den lille
Rude ved Alteret skråa hen over Klokkerens Ho
ved. Hans Blik lyste og straalede, hans i Bøn
nen sammensunkne Skikkelse rettede sig; han lyt
tede foroverbøjet, opmærksomt. Klokkeren fra Id
var i Dag til sin sidste Gudstjeneste i den hjem
lige Kirke.
Da Prædikenen var endt, hævede han sin Stemme
og sang for, Salmen
»Saa vil vi nu sige hverandre Farvel,
og ønske: Guds Fred over eder«, •
først sunget af en enlig Stemme; lidt efter faldt
et dybt og rustent Mandskor ind, forstærket af
høje, klagende Kvindestemmer udenfor mellem
Gravene. Men inde i Kirken svang pludselig en
ung og ren Tenor sig højt over alle andre Stem
mer; Halvor stod foran Alteret med Ryggen til
Menigheden, saa sin Morbroder fra Id ind i Øj
nene og sang, som kun Troen og Følelsen syn
ger i Taksigelsens løftede Øjeblik. I dette Nu fore
gik noget usædvanligt mellem disse to; den unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
