Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemmets Fugl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
nem Sengens Dyner, medens hans Folk hentede
Stigen og såtte den til Loftslugen. Vagtmesteren
steg halvt op og holdt Tranlampen i Vejret,
medens han spejdende undersøgte det tomme
Rum. Jørgens Hoved forsvandt i det samme i
Skyggen af Hanebjælken, langs hvilken han laa
udstrakt.
Da Vagtmesteren havde overbevist sig om, at der
ingen var skjult paa det Loft, steg han gravitetisk
ned og nærmede sig Olaug.
»Du er, tae mig tusan, det vakreste Fruentimmer,
jeg har set, siden vi kom ind i dette forbandede
Vinterlandskab. Giv os et Kys; det driver Frost og
Kulden saa rart ud af Kroppen«.
Olaug blev staaende rank, der hun stod, og be
tragtede den svenske Vagtmester uforfærdet.
»Jer Kommandant vil i Morgen sige jer ringe
Tak, fordi I lader Bjørnstad springe til Fjelds, mens
I gantes med et værgeløst Fruentimmer«.
»Bjørnstad!« raabte Vagtmesteren, »den Helvedes
hund, som i Gaar Ettermiddags skød fire af vore
Folk heromme i Skoven fra Forhugningen«.
»Det var ham, som nys sprang her forbi Stuen,
og nu er højt til Fjelds, al den Stund han har er
faret, at jer General har sat en Pris for den, som
bringer ham død eller levende«.
»Død og Sakrament, Galgen er ham vis, den
Poltron!« raabte Vagtmesteren og skred mod Døren.
»Men vi ses igen, Skønjomfru, saa skal vi erfare,
hvad der holder længst ud: Kvindeknibskhed eller
svensk Mandemod«.
Han sendte Olaug et Slængkys med fem Fingre,
som han borede ind mellem sine skæggede Læber,
og bukkede sig ud gennem den lave Dør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
