Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Bjørnehien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Aarerne stod spændt i Købmandens fyldige Pan
de, medens han pegede mod Døren.
»Ja, bort med ham!« lød det fra flere Sider.
»Saa du er Bjørnstad?« spurgte Colbjørnsen fra
den øverste Bordende.
»Jeg lyder Navnet«, svarede den tiltalte.
Saa har vi ingen Brug for dig for Øjeblikket«,
ytrede Colbjørnsen og betragtede ham med et koldt
Blik.
Bjørnstad fo’r op; de to Nordmænds Blikke mød
tes, og medens de forskende betragtede hinanden,
glattedes de rynkede Bryn.
»Naar Krigen er endt, skal jeg søge dig, om jeg
da lever; vi to skal saa i Fred og Mindelighed prøve
paa at klare et og andet, som for Byens Øjne maa
tåge sig mærkeligt ud«, sagde Colbjørnsen og vin
kede med Haanden.
Bjørnstad syntes ikke at høre disse velmente Ord.
Hans Blikke søgte tilbage til Forsamlingen, overalt
mødte han spottende og haanlige Øjne, man lo ad
ham og talte højt om ham. Han støttede sine knyt
tede Hænder mod Bordpladen; de rystede under
ham og røbede, at hans rolige Mine skuffede.
»Saaledes er I gode Borgerfolk, i Dag som Gaar,
som I bliver ved at være«, sagde han med et haanligt
og spottende Smil. »I Dag trænger Norge til alle
sine Sønner; men I viser en af dets kraftigste Mænd
bort, fordi han ikke passer til jert Kram«.
»I viser to bort«, sagde Sønnen højtideligt.
»Uretfærdighed og Selviskhed det er jert Løsen i
Dag som for fem og tyve Aar siden, da I jog mig
fra Gaard og Hjem«, vedblev Bjørnstad.
Medens han talte, traadte Raadmand Walcks
Svend hen til sin Herre og stak ham en Papirrulle x
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
