Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brudeslåtten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
BRUDESLÅTTEN.
I forrige århundrede bodde i en af Norges større fjælddale
en spillemand, som til en viss grad senere er gåt over i
sagnhistorien. Én mængde toner og slatter tillægges ham;
somme havde han ifølge sagnet hørt af de underjordiske, en
af selve fanden, en havde han gjort for at redde sit liv o. s. v.
Den ene af hans slatter er blevet berømt over alle; ti dens
historie endte ikke med hans liv, men begyndte først rigtig
efter dette.
Spillemanden Ole Haugen, en fattig pladsmand højt under
fjældet, havde en datter, Aslaug, som havde arvet hans
ypperlige hode og ligeledes musikken, om ikke i spil, så i alt sit
lag; for hun var let og frejdig i samtale, i sang, i gang, i dans
og havde som hele slægten en ejendommelig myg røst. Der
kom tilbage fra lange rejser en unggut, som var tredje søn på
det gamle ætsæde Tin g vol d. To brødre, ældre end han, var
begge druknede i en flom, og han skulde nu ha gården. Han
traf Aslaug i et større bryllup og blev indtaget af hende. Den
tid var det endnu uhørt at en gårdgut af så stor gammel slægt
kunde bejle til en af Aslaugs kår og stand. Men denne gut
havde været længe borte, og han lod sine forældre høre, at
han derude havde, hvad han kunde leve af, - og kunde han
ikke få det, som han vilde herhjemme, måtte det gjærne være
det samme med gården. Der spåddes ham almindelig, at slig
ligegyldighed for slægt og slægts grund og gård vilde straffe
413
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
