Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Tolvte kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Når du vil på fjældesti
og skal nisten snøre,
læg så ikke mere i,
end du let kan føre!
Drag ej med dig dalens tvang
i de grønne lider,
skyl den i en frejdig sang
ned ad fjældets sider!
Fugle hilse dig fra gren,
bygdesnakket viger,
luften bliver mere ren,
højere du stiger.
Fyld dit glade bryst og syng,
og små barneminder
nikke vil blandt busk og lyng
frem med røde kinder.
Stanser, lytter du engang,
vil du få at høre
ensomhedens store sang
bruse til dit øre.
Blot en fjældbæk risler kvikt,
blot en småsten ruller,
føres hid din glemte pligt
med en verdens bulder.
Bæv, men bed, du bange sjæl,
mellem dine minder!
Gak så frem: den bedre del
du på toppen finder.
Der som før går Jesus Krist
med Elias, Moses;
ser du dem, skal ganske vist
farten evig roses.
Ole havde sat sig ned og gjemt hodet i sine hænder. "Her
vil jeg tale med dig", sagde skolemesteren og satte sig ved siden.
Nede på Pladsen var Øyvind netop kommen hjem fra en
længre rejse, skydsen var endnu for døren, da hesten hvilte.
292
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
