Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Ellevte kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjør det, så kan han på mange andre måder tvinge mig." -
"Det tror jeg ikke; lydighed er du jo pligtig, så længe den ikke
er synd; men du er også pligtig at la’ ham vide fuldt ud, hvor
tungt det denne gang er dig at være lydig. Jeg mener, han
betænker sig, når han ser det; nu tror han som de fleste, at
det bare er barnefjas. Vis ham, det er noget mere." - "Du
kan tro, han er ikke grej. Han vogter mig som en tjoret gjed."
- "Men du slider tjoret flere gange om dag." - "Det er ikke
sandt." - "Jo, hver gang du hemmelig tænker på mig, så
slider du det." - "Ja sådan. Men er du også viss på, at jeg
tænker så ofte på dig?" - "Ellers sad du ikke her." - "Kjære,
du sendte jo bud, at jeg skulde komme!" - "Men du gik, fordi
tankerne drev." - "Heller, fordi vejret var så vakkert." -
"Du sagde nylig, det var for varmt." - "Til at gå imod bakkerne,
ja, men ned igjen!" - "Hvorfor gik du så op?" - "For at
kunne springe ned." - "Hvorfor er du ikke alt sprunget?" -
"Fordi jeg måtte hvile." - "Og tale med mig om kjærlighed?"
- "Jeg kunde gjærne gjøre dig den glæde at høre på." -
"Mens fugle sang/’ - "og de andre sov," - "og de klokker
klang" - "i den grønne skov."
Her så de begge Marits bestefar komme ruslende ud på
gården og så gå hen til klokkesnoren for at ringe folkene op.
Folkene drog sig frem af laver, skjul og stuer, gik søvnige til
hestene og riverne, spredte sig på marken, og om en stund
var alt liv og arbejde på nyt. Kun bestefaderen gik ud af det
ene hus og ind i det andet, tilsist op på den højeste låveklop
og så udover. En liden gut kom springende hen til ham,
ventelig havde han ropt på ham. Gutten ganske rigtig nedover i
den retning, Pladsen lå, bestefaderen imidlertid rundt om
gården, idet han ofte så opover, og anede vel mindst, at det sorte
oppe på "Skorstenen" var Marit og Øyvind. Men anden gang
var Marits store hund til ulejlighed. Den så en fremmed hest
kjøre ind på Hejdegårdene, og idet den trodde, at den stod
midt i sin gårdsforretning, gav den sig til at gjø af alle livsens
kræfter. De hyssede på hunden, men den var blevet vred og
vilde ikke holde op, bestefaderen stod nede og stirrede ende i
vejret. Men det blev endnu værre, ti alle gjæternes hunde
hørte med forbauselse den fremmede stemme og løb til. Da
de så, at det var en stor, gråbenlignende kjæmpe, forenede alle
de stridhårede finnehunde sig om denne ene; Marit blev så
forskrækket, at hun løb uden farvel, Øyvind midt op i slagsmålet,
286 -Q#?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
