Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Syvende kapitel - Ottende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
EN GLAD
skilt én dag; men ingen vilde være ved det. Jo længer det
led, jo mere beklemt blev Øyvind, han vilde gå ud for at
komme lidt i ro.
Det var halvmørkt nu og en forunderlig susning i luften,
han blev stående på stenhellen og så op. Da hørte han fra
bergkanten sit navn nævne, ganske sagte, det var intet bedrag;
ti det gjentoges to gange. Han så op og skimtede, at et
kvindfolk sad på hug mellem træerne og så ned. - "Hvem er det?"
spurte han. - "Jeg hører, du skal rejse," sagde hun sagte,
"så måtte jeg gå til dig og sige farvel, siden du ikke vilde
komme til mig." - "Kjære, er det dig, Marit? Jeg skal komme
op til dig." - "Nej, gjør det ikke; jeg har ventet så længe,
og da måtte jeg vente endnu længer; ingen ved, hvor jeg er,
og jeg må skynde mig hjem." - "Det var snilt af dig, at du
vilde komme," sagde han. - "Jeg kunde ikke holde ud, at du
skulde rejse slig, Øyvind; vi har kjendt hinanden, fra vi var
små." - "Vi har så." - "Og nu har vi ikke talt med
hinanden på et halvt år." - "Nej, vi har ikke det." - "Vi
skiltes også så rart deno gang." - "Ja; - jeg tror, jeg må
komme op til dig." - "Å, nej*; gjør ikke det! Men sig mig:
du er vel ikke sint på mig?" - "Kjære, hvor kan du tro
det?" - "Farvel da, Øyvind, og tak for det, vi har havt
sammen!" - "Nej, Marit!" - "Jo, nu må jeg gå; de savner mig."
- "Marit, Marit!" - "Nej, jeg tør ikke være længer borte,
Øyvind. Farvel!" - "Farvel!"
Siden gik han som i en drøm og svarede langt borte fra,
når de talte til ham; de tilskrev det afrejsen, som ventelig
kunde være, og denne havde også hans hele opmærksomhed
i det øjeblik, skolemesteren om kvælden tog afsked og gav
ham noget i hånden, som han siden så var en femdalerseddel.
Men siden, da han lagde sig, tænkte han ikke på afrejsen, men
på de ord, der var komne ned fra bergkanten og gik op igjen.
Som barn fik hun ikke lov til at komme på bergkanten, fordi
bestefaderen var ræd, hun skulde falde nedfor. Kanske
kommer hun nedfor alligevel!
OTTENDE KAPITEL.
Kjære forældre!
Nu have vi fåt meget mere at læse, men nu er jeg også
kommen de andre mere på siden, så det er ikke så tungt.
264
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
