Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Femte kapitel - Sjette kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
EN GLAD
konen ham udenfor døren; det var, som de begge ventede på,
at han skulde sige noget. De blev imidlertid stående og se op
i kvælden. "Her er ble’t så uvant stille," sagde endelig
moderen, "siden børnene har flyttet bort med sin leg." - "I har
heller ikke længer noget barn i huset," sagde skolemesteren.
Moderen forstod, hvad han mente; "Øyvind er ikke glad på
det siste" sagde hun. - "Å, nej; den, som er ærgjærrig, er
ikke glad"; han så med den gamles ro op i guds stille himmel.
SJETTE KAPITEL.
Et halvt år efter, om høsten nemlig (konfirmationen var
udsat til da), sad hovedsognets konfirmander i præstens
borgerstue for at udtages; iblandt dem Øyvind Pladsen og Marit
Hejdegårdene. Marit var netop kommet ned fra præsten, hvor
hun havde fåt en vakker bog og megen ros; hun lo og
snakkede med sine veninder til alle sider og så omkring sig
mellem gutterne. Marit var fuldvoksen jente, let og fri i al sin
adfærd, og gutterne såvel sorn jenterne vidste, at bygdens beste
ungkarl, Jon Hatlen, gik på frieri til hende; hun kunde sagtens
være glad, der hun sad. Nede ved døren stod nogle jenter og
gutter, der ikke var slupne frem; de gråt, mens Marit og hendes
veninder lo; iblandt dem var en liden gut i sine fars støvler
og sin mors kirketørklæde. "Gud, å gud!" hulkede han, "jeg
tør ikke gå hjem igjen." Og dette greb dem, der endnu ikke
havde været oppe, med samfølelsens magt; der blev almindelig
taushed. Angsten stod dem i hals og øjne, de kunde ikke se
sikkert og heller ikke svælge, hvortil de følte en bestandig
trang. En sad og regnede over, hvad han kunde, og skjønt
han blot nogle timer i forvejen havde fundet ud, at han kunde
alt, fandt han nu lige så sikkert ud, at han kunde intet, ikke
engang læse indenad. En anden lagde sammen sit
synderegister, fra han var så stor, han kunde huske, til nu, han sad
der, og han fandt det just ikke underligt af vorherre, om han
lod ham gå tilbage. En tredje sad der og tog mærke af alle
udvortes ting; dersom klokken, som netop skulde slå, ikke fik
slaget frem, før han kom til 20, så slap han; dersom den, han
hørte i gangen, var gårdsgutten Lars, så slap han; dersom den
store regndråbe, som arbejdede nedover ruden, kom så langt som
254^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
