Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Bjørnejægeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vald mere. "Kanske du huskede ligesom lidt fejl den gangen?"
spurte skolemesteren, fattede ham i trøjekraven og slog sig på
siden med linealen. Thorvald sagde ikke ordet, de andre turde
ikke se did hen. Da sagde skolemesteren alvorlig: "Det er
stygt af en præstesøn at lyve; det er endnu styggere at lære
stakkars bondebarn dertil." Og så slap gutten med det for
den gang.
Men den næste dag på skolen (læreren blev kaldt op til
præsten, og børnene rådede sig selv) var Marit den første,
som bad Thorvald fortælle noget om bjørnen igjen. - "Du
blir så ræd," sagde han. - "Å, jeg får vel tåle det," sagde
hun og flyttede sig nærmere til bror sin. - "Ja, nu kan I ’tro,
den skal bli skudt, da!" sagde Thorvald og nikkede med hodet;
"der er vel kommen kar til bygden, som kan skyde den!
Aldrig så såre havde Lars Skytter hørt tale om bjørnehiet i
Præsturen, før han kom sættende over 7 Præstegjæld med en
rifle, så tung som den øverste kværnstenen og så lang som
herfra og hen til ham Hans Volden der." - ,J-ø-s!" skreg
alle børnene. - "Så lang?" gjentog Thorvald, "ja, den er
sikkert så lang som herfra til stolen." - "Har du set den?"
spurte Ole Bøen. - "Om jeg har set den? Jeg har været
med til at pudse den ren, jeg; for du må vide, dertil vil han
ikke ha hver mand. Ja, det forstår sig, jeg kunde ikke løfte
den; men det var nu også det samme, - jeg pudsede bare
låsen, og du kan tro, det er ikke det letteste arbejde." - "De
siger, den riflen ikke skal træffe godt på det siste," sagde Hans
Volden, han lagde sig bagover med begge ben mod pulten. -
"Nej, siden Lars den gang oppi Osmarken skjød på bjørnen,
som sov, klikker den to gange og skyder fejl den tredje." -
"Ja, når han skjød på en bjørn, som sov," sagde jenterne; -
"den tosk!" lagde gutterne til.
"Det er bare én måde, hvorpå det kan rettes," sagde Ole
Bøen, "nemlig ved at drive en orm lyslevende ind i piben."
- "Ja, det ved vi allesammen," sagde jenterne; de vilde høre
noget nyt. - "Nu er det vinter, orm kan ikke findes, og
derfor stoler nok ikke Lars ganske på riflen sin," sagde Hans
Volden betænkelig. - "Han vil jo ha Nils Bøen med?" spurte
Thorvald. - "Ja," sagde gutten fra Bøen, som herom måtte
vide best besked; "men Nils får hverken lov af sin mor eller
søster. Faderen døde bestemt af det kast, han havde havt
med bjørnen oppå sæteren ifjor, og nu har de ingen anden
end Nils." - "Er det da så farligt?" spurte en liden gut. -
220
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
