Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jærnbanen og kirkegården - Tredje kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knud, som havde været hjemme efter sin kirkevogn, den samme,
hvori de så mangen gang havde kjørt sammen til og fra
formandskabet. Nu skulde Lars sætte sig op hos ham og kjøre
hjem med ham. De gav hverandre hånden, den ene siddende,
den anden stående: „nu får du komme med,“ sagde Knud.
Uden at svare rejste den anden sig, de gik side om side bort
til vognen, Lars blev hjulpen op, Knud satte sig hos ham.
Hvad de talte om, mens de kjørte, eller siden i det lille
kammer på Aakre, hvor de var til ud på morgenen næste dag, er
ikke blevet kjendt. Men fra den dag af var de uadskillelige
som før.
Så snart ulykken rammer en mand, skjønner alle, hvad
han er værd. Derfor påtog bygden sig at opføre Lars
Høgstads huse, større og stadseligere end noget andet i dalen. Han
blev atter ordfører, men med Knud Aakre ved sin side; Knuds
ånd og hjærtelag blev aldrig overset, — og fra den dag gik
intet istykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
