Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jærnbanen og kirkegården - Andet kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommen udover; ti formandskabet selv var bygdens første
spekulant. Alle, til den tyveårige løskar, vilde nu ved en handel
faa daleren til at bli ti; en overordentlig gjærrighed i
begyndelsen, for at komme til at samle, afløstes af en overordentlig
flothed tilslut. Og da alles sind kun var rettet på penger, var
der samtidig udviklet en mistænksomhed, en ufordragelighed,
et rethaveri, som gik op i processer og had. Også her anførte
formandskabet, sagde man; ti noget af det første, Lars som
ordfører havde gjort, var at anlægge proces mod den gamle,
ærværdige præst angående tvilsomme rettigheder. Præsten
havde tabt, men havde også straks taget afsked. Somme havde
den gang rost dette, andre havde dadlet det; til et slemt
eksempel var det blevet. Nu kom følgerne af hans styresæt igjen i
form af tab for hver enkelt storkar i bygden, og da slog
stemningen hvast om! Modstanden fik også straks en ordfører; ti
Knud Aakre var kommen ind i formandskabet, — der indført
af Lars selv.
Kampen begyndte straks. Alle hine unge, som Knud
Aakre i sin tid havde givet undervisning, var nu voksne mænd
og bygdens mest oplyste, inde i alle forretninger og offentlige
forhold; — det var med dem, han skulde kjæmpe, og de bar
ondt til Lars fra deres ungdom. Naar han om kvælden efter
en af disse stormende forhandlinger stod på trappen foran sit
hus og så ud over bygden, gik der som en fjærn truende
torden op til ham fra de store gårde, som nu lå i uvejret. Han
vidste, at den dag, de røg overende, væltede sparebanken og
han selv, og hele hans lange gjærning vilde samle sig i en
forbandelse over ham!
I disse fortvilelsens kampdage kom en jærnbanekommission,
som skulde udstikke linje for en ny jærnbane, en aften til
Høgstad, den første gård ved indkjørselen til bygden. Ved at
tale med dem om kvælden hørte Lars, at der var spørsmål
om at få linjen lagt enten her eller gjennem en dal, ligeløbende
med denne.
Med lynets glimt for det gjennem hans ånd, at kunde han
få linjen herigjennem, steg alle ejendomme, og han selv vilde
ikke alene være frelst, men hans anseelse plantet ned i den
sildigste slægt! Han kunde ikke sove den nat, det lyste og
glimtede for hans øjne, det var undertiden, som hørte han
jærnbanen gå! Den næste dag var han selv med
kommissionens medlemmer for at undersøge egnen; hans hest førte dem,
og til hans gård vendte de tilbage. Dagen derefter tog de ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
