Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jærnbanen og kirkegården - Første kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nærmere overveielse, da det vist ikke ramte bygdens mening;
ti bygden havde kornmagasinet kjært. Ingen svarede. Knud
spurte, om han skulde føre til protokols: Sagen ansees ikke
hensigtsmæssig. Mod én stemme,“ føjede Lars til. „Mod to,“
sagde en anden straks, „mod tre,“ en tredje, og førend
ordføreren vidste af det, var der altså flertal for sagen. Han blev
så overrasket, at han glemte at sige imod, han førte til
protokols og læste op med lav røst: „Sagen indstilles til antagelse.
Mødet hævet.“ Han var blussende rød i ansigtet, idet han
rejste sig og lagde protokollen sammen; men tænkte ved sig
selv, han skulde nok ta dette igjen i repræsentantskabet! Ude
på gården spændte han sin hest for, og Lars kom og satte sig op
hos ham. De talte om adskilligt på hjemvejen, men ikke om dette.
Dagen efter gik Knuds kone op til Lars’s kone for at spørge,
om der var noget mellem mændene, ti Knud havde været så
underlig, da han kom hjem. Lidt ovenfor husene mødte hun
Lars’s kone, som kom for at gjøre samme spørsmaal, ti Lars
havde været så underlig. Hans kone var en stille, blufærdig
ting, noget forskræmt, ikke af hård tale, men af taushed; ti Lars
talte aldrig til hende, uden når hun havde gjort noget galt, eller
han frygtede, hun skulde gjøre noget sådant. Knud Aakres kone
talte derimod med sin mand, og især om formandskabet, fordi
det på den senere tid tog hans tanker, arbejde og kjærlighed
fra hende og børnene. Hun var skinsyg på det som på et
fruentimmer, hun gråt om natten over formandskabet og
skjændtes med ham om det om dagen. Men netop derfor kunde hun
intet sige nu, da han engang kom ulykkelig hjem derfra; ti
straks følte hun sig meget ulykkeligere end han og måtte for
liv få vide, hvad det var. Da altså ikke Lars’s kone vidste det,
måtte hun ud i bygden. Hun fik vide det og var naturligvis
straks af sin mands mening og fandt Lars ubegribelig, for ikke
at sige ond. Men da hun lod manden mærke det, følte hun,
at endnu var intet brudt mellem Lars og ham; tværtom, at han
holdt af ham.
Repræsentantsamlingen kom. Lars Høgstad kjørte om
morgenen ind på Aakre, Knud kom ud og satte sig op. De hilstes
som sædvanlig, talte vel noget mindre på henvejen, og ikke om
sagen. Mødet var fuldtalligt, nogle havde også indfundet sig for
at høre på, hvilket Knud ikke likte; ti der var altså bragt
gjæring ind i bygden, Lars havde fåt sit halmstrå fat, stod ellers
henne ved ovnen for at varme sig; ti høsten begyndte at bli
kold. Ordføreren læste forslaget op, meget dæmpet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
