Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Ottende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OTTENDE KAPITEL.
Fra den dag, Arne af hjærtet prøvede at leve tættere ind
til sin mor, fik han et andet forhold til alt folk. Han så mere
på dem med moderens milde øjne. Men han havde ofte ondt
ved at bli sit forsæt tro; for det, han dybest tænkte, forstod
ikke altid moderen, - og her er en vise fra den tid:
"Det var slig en vakker solskinsdag,
jeg kunde ikke være inde;
jeg rangled tiiskogs, la’ mig at å bag
og vugged, hvad kom i minde;
men der krøb myre, og der stak myg,
og hvepsen var styg og klæggen snyg."
"Kjære, vil du ikke være ude i godvejret da?" -sa’ mor,
hun sad og sang i svalen.
"Det var slig en vakker solskinsdag,
jeg kunde ikke være inde;
jeg gik på en eng, la’ mig at å bag
og sang, hvad som faldt i sinde;
da kom der orme, tre alen lang’,
at sole sig lidt, - og jeg la’ på sprang."
"I sligt velsignet vejr kan vi gå barfod," - sa’ mor; hun
drog sokkerne af sig.
"Det var slig en vakker solskinsdag,
jeg kunde ikke være inde;
jeg gik i en båd, la" mig at å bag
og lod den for strømmen rinde.
Men solen stak, så min næse sprak;
d’er måde med alt, og på land jeg trak."
"Nu er det vel dage til at få høet tørt i," - sa’ mor; -
hun slog i det med en rive.
"Det var slig en vakker solskinsdag,
jeg kunde ikke være inde;
jeg kløv i et træ, det var andet slag!
Der kunde jeg svalning finde.
Så dat en træ-åme ned på min hals;
jeg hopped’ og skreg, det var fanden til vals!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
