Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
F. n Billedhuggers Liv
Da vi nu havde set paa altsammen, skulde vi spise Frokost. Det blev
svært morsomt. Hans Spisestue var utstyret uden nogen Slags Elegance;
da har jeg den selv rigtignok finere. Et stort Bord gjennem hele Rummet,
simple Træplader paa Bukke. Paa den nederste Ende var der lagt en Dug og
dækket til os. Midt paa Bordet foran os var stillet en antik Marmortorso.
Vi gik da tilbords. Som galant Pindsvin bød jeg Madame min Arm,
hvad hun aabenbart ikke var vant til. Frokosten var god, uden nogen
Overdaadighed, som hos alle Billedhuggere over hele Verden, men en god
Hvidvin gav han — bare én Sort. Vi drak alle godt sammen og blev
glade. Til at begynde med var Madame lidt mut, men jeg fik hende
smeltet ved en Smule respektfuldt Kurmageri, som vistnok ikke forekom
hver Dag her. i Hun talte til «Monsieur Rodin,» som til sin høie Herre
med en Underdanighed, jeg aldrig har set Magen til, rent som hans Slav*
inde. Og hun havde jo dog staat trofast ved hans Side i onde og gode
Tider. De onde havde sikkerlig været haarde nok for dem begge og lært
hende en Sparsommelighed, hun aldrig kom ud over. — Hun havde ser*
veret Kaffen i nogle Kopper! — mildest talt tarvelige. Rodin skjændte
kraftigt paa hende; hun svarede kun: «jeg er en sparsommelig Kone.»
Alle Mennesker trodde, at hun var hans Hustru. Først paa sit Døds*
leie blev hun lovformeligt viet til ham.
Frokosten og Vinen satte os alle i godt Humør; hans Conversation
var original og aandrig. Han havde, som saa mange Kunstnere, Lyst til
philosophiske Betragtninger, under Tiden lidt vel lærde, ligesaa uforstaae*
lige for ham selv kanske som for mig.
Jeg tror ikke rigtig paa Kunstneres Lærdom.
Rodin har jo skrevet Bøger om Kunst, jeg har ikke læst og vil ikke
læse dem, holder mer af hans Sculptur.
Der er dem, som mener, han ikke har skrevet dem selv. Hvorfor ikke?
Her sidder jeg over en Bog, jeg selv skriver og ingen anden, og det bli=
ver ikke den sidste.
I rue de Varenne, i et herligt Palæ, Staten har skjænket, og hvor Rodin
før havde Atelier, er nu hans Museum installert, vis å vis Napoleon den
lstes Grav ud mod Place des Invalides. Men Napoleons Grav er adskilligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
