Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
F. n Billedhuggers Liv
Idet vi traadte ud af Døren, væltede Morgensolen varm og straalende
imod os. Vi blev staaende næsten blændede og saa ind i Sollyset over
den store, grønne Slette. Saa langt Øiet kunde naa, var ikke et levende
Væsen at se eller høre; i mange Miles Omkreds fandtes ikke en menne*
skelig Bolig. Vi stod der i Ensomheden, Haand i Haand, som i de
første Skabelsens Dage det første Menneskepar.
Langsomt gik vi opover til Fossen. Der blev vi en Stund, saa paa
hinanden — saa slåp hun min Haand, og med et Sprang var hun ude i
Søen — jeg efter hende. Viltre og leende plaskede vi omkring i det
kolde klare Vand.
Pludselig steg hun op paa en stor Sten midt inde i Vandfaldet.
Som en Eventyrprinsesse stod hun toran mig. Det sprudlet, og det
sprang om hende som Perler og Diamanter, det flød som et skinnende
Skrud i bløde Folder om det unge, slanke Legeme, og det bruste om*
kring hende som det letteste Slør, vævet af Solstraaler i Regnbuens Farve*
pragt. Midt inde i al den Herlighed lyste hun hvid og nøgen, ung og
deilig, et Skabningens Under for mine Øine. Saadan blev hun staaende
en Stund. — Med et sønderrev hun Fortryllelsen, klatrede som en Gjed
op ad Elveskrænten, sprang videre over Sletten og forsvandt ved Sæteren.
Jeg maatte snart videre, bort fra Herlighed og Eventyr, tilbage til
Skolegang og den aandsfortærende Kjedsomhed, som laa og ventede paa
mig i Christiania.
Hun vilde endnu en Stund holde mig fast, men jeg maatte gaa fra
hende til det forhadte Trælleliv hjemme, med skidne Bøger og Blækklatter
paa Fingrene.
Jeg tog da Sækken paa Ryggen og Stok i Haand. Hende skulde jeg
aldrig mere gjense.
Men samme Dag mødte der mig en Oplevelse, som blev Kilden til et
stort Værk. Hin Dag blev det undfanget. Først et halvt Aarhundrede
senere blev det født til Verden.
Jeg gik raskt til, skjøndt det var trykkende varmt. Vilde se at naa
frem til næste Bygd før Kveld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
