Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frydendalsvei
Da Frisen i Jesuskirken var færdig, tog jeg fat
paa en ny Gruppe, Enken.
Med Anlægget var jeg saa heldig som aldrig før,
alt gik af sig selv; Skade, at jeg ikke strax støbte
den, som den stod, ialfald tog en Form over den,
det vilde havt sin store Interesse at eie et saadant
Arbeide som en stor Skizze.
Jeg gjennemførte senere denne Gruppe stærkt. Tror, den er
godt gjort, men der var noget i det første Anlæg, noget frisk
og vildt, som jeg aldrig fandt igjen.
Mit Atelier i Enkedronningens Palais var saa fugtigt, at selv en Billed*
hugger ikke havde godt af at leve der — og vi kan dog staa i noget af
hvert. Der gik Svamp i Gulvet, som smuldrede op, saa jeg snart stod
paa bare Jorden med mine Sculpturer. Jeg fik et Par Træsko. Min Elev
Anders Bundgaards Far var Træskomager; han sendte mig et Par rene
Pragtexemplarer. I Bluse og med disse paa Fødderne gik jeg daglig over
Gaden til og fra mit Atelier. Næsten hver Dag paa samme Tid mødte
jeg den gamle, venlige Prins Hans, Kong Christian IX’s Broder, og hver
Gang standsede han mig, pegte paa Træskoene og sagde altid det samme:
«Det er ikke for Forfængeligheden!»
Jeg fik et voldsomt Anfald af Ischias, men Arbeidet vilde jeg ikke for*
lade. Det kostede store Anstrengelser, især naar jeg skulde dreie Gruppen i
forskjelligt Lys, men jeg fik den dog færdig. Julius Lange saa den og satte
igjennem, at den blev erhvervet i Bronce til Kunstmusæet i Kjøbenhavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
