- Project Runeberg -  En billedhuggers liv /
98

(1921) [MARC] Author: Stephan Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

98

F. n Billedhuggers Liv

det. Det lugtede som Hunde — ikke Hundemad. Jeg saa bønligt paa
hende, om jeg ikke kunde slippe — ingen Barmhjertighed —

Det smagte som Hunde — ikke Hundemad.

Og der sad hun og lo mig op i Ansigtet!

Nei, saa heller gaa paa Musæer og i Theatret, skjønt det var en Hede,
saa Asfalten smeltede som Smør — — Hvad om vi reiste? til Skov og
Fjeld og frisk Luft Nat og Dag? —

«Lad os.»

Vi saa i Bädecker.

«Schwarzwald ?»

«Det klinger lovende.»

«Opperiau eignet sich für langere Aufenthalt.»

Saa reiste vi did — over Strasbourg. For Bryllupsreisende er alting
herligt; om det for almindelige Dødelige kan have den Tiltrækning, ved
jeg ikke. Frisk Luft Dag og Nat fandt vi.

Vi tog ind i «Zum goldenen Adler» (med tre Stjerner i Bädecker).
Værtinden kastede sin Kjærlighed paa os og gjorde os alt det gode, hun
kunde. Vi blev snart hendes fortrolige Venner. Naivere Forhold fandt
vi jo her end i Paris.

«Goldener Adler» var Byens Midtpunkt og Samlingssted. Der kom
en Dansemester Herr Bikler og holdt Danseskole hver Lørdag. Uhyre
komisk at se paa dem, naar de spyttede i Næverne og gik paa Dansen
løs under Herr Biklers Kommando.

Han gjorde min Frue den Ære at byde hende op til Dans. «Ach,
möchte mit Ihnen das ganze Leben Walzer tanzen,» sagde han. — «Be*
daure, bin anderswo engagiert,» sagde hun med et Suk. — Jeg kan endnu
le, naar jeg tænker paa disse skikkelige Mennesker. Der var en Historie

med tre nyfiskede Foreller paa et Fad–Nei, alting maa have en Ende —

en Bryllupsreise med.

Ach, ich möchte mein ganzes Leben auf Bryllupsreise gehen! Men
det gik ikke længer, vi maatte tilbage til Danmark, til vor nye Rede,
som vi skulde bygge os, og alt det andet, som ventede.

Til Alvor og Arbeide for os begge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:23:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/billedhugg/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free