Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rom
59
Jeg havde engang et stort Fuglebur med mange tamme Fugle. Vilde
jeg, de skulde komme lidt ud og øve Vingerne, maatte jeg drive dem
ud af Buret. Men engang havde jeg faat mig en Falk. Jeg havde den i
Atelieret, der kunde den flyve om, som den vilde. Men den holdt sig altid
inde i en mørk Krog, der sad den og stirrede paa en Pinde. Jeg maatte selv
give den Mad og Drikke. Kunde den da hugge mig med Næbbet, gjorde
den det, saa Blodet randt. Deilig Fugl! Modigt Dyr. Tilslut blev jeg kjed
af det, og en vakker Dag lukkede jeg Atelierdøren op paa vid Gab.
Fuglen sad en Stund stille, inden den forstod. Saa med en Gang för
den ud med et vildt Skrig, ud til Frihed, høit op i Luften. — Dostojevski
fortæller om en Ørn noget lignende som det, jeg har oplevet.
Jo, der findes Skabninger, som helst vil leve i Frihed.
Jeg havde skaffet mig denne Falk, fordi jeg vilde gjøre Studier til en
Fugl, jeg havde begyndt paa, men ikke klarede.
Der var en Klasse Mennesker, jeg længe havde havt Lyst til at lære
nærmere at kjende: Adelen.
Saavist ikke af Snobberi. I Norge blev Adelskabet ophævet i 1814 ved
Lov. Der lærte vi fra Barnsben aldrig at føie nogen Ærefrygt af den Slags
— og jeg selv er for stolt en Mand til ikke at føie mig fuldt jevnbyrdig
med alle mine Medmennesker.
Men hos de fleste Mænd eller Kvinder af Adelstand, jeg i Udlandet
havde truffet, havde jeg fundet noget eiendommeligt i deres Væsen, noget
vi andre ikke havde. Vi kunde være lige saa stolte, fintfølende, veltænkende
og velopdragne som de; men hos disse Ætlinger af gamle Adelslægter fandt
jeg næsten altid i deres Holdning og hele Væsen en vis medfødt Stil.
Ibsen har opfundet det Ord, «Aandelige Adelsmennesker», et Adelskab,
man erhverver, og ikke fødes til. Nei, disse Mennesker kunde være
tølperagtige og dumme elier fine og kloge, det laa ikke deri. Dette var
et Racepræg, overleveret gjennem Generationer, noget af det, jeg havde
iagttaget hos min Tater, han som var Model for «Slaven».
I Rom fik jeg snart Anledning til at gjøre Bekjendtskab med mange
af denne Klasse Mennesker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
