Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Slaven »
51
Kjøn er absolut maskulint — og min Ryg i en udpræget Grad ukrumme*
lig, især overfor æsthetiske Overdommere af den Slags, som her sad med
den høieste Magt og Myndighed.
Til syvende og sidst kunde jeg dog tage mig denne Slags Smaating let.
Der var et andet og større Spørgsmaal, som ingen Ro gav mig mere:
Min Kunst. Hvorledes stod det med den? At jeg her i mit eget Land
aldrig kunde finde nogen Sympathi og ingen Anvendelse for mine Evner,
var ondt nok; men det vil vel dog ændres en Gang.
Men jeg selv. Aarene gik: det var paa Tide at prøve mig, om jeg var
værdig til den Post, jeg havde stillet mig paa, om jeg kunde løse den
Livsopgave, jeg havde sat mig.
Jeg havde længe tænkt paa at gaa til Italien. Renaissancens store
Mestere, fremfor alle Michel Angelo, kjendte jeg endnu ikke, saaledes
som jeg først i Italien selv vilde kunne lære dem at kjende.
Jeg havde ogsaa et Par Buster, jeg kunde hugge i Marmor dernede.
Altsaa pakker jeg Kufferten igjen, heiser Anker og styrer atter ud, bort
fra Kjødgryderne ud paa Søgen efter Kunstens forjættede Land. Jeg maatte
sige Mor Farvel igjen. Afsted til Rom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
