Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Første Udenland s reise
15
Da jeg kom ned til
Berlin i Albert Wolffs
Atelier blev det snart til
et Ordsprog mellem Ka»
meraterne: «Sinding hat
immer Gliick.» Et nyttigt
Ord at have paa sig!
Menneskene vil gjerne
have med dem at gjøre,
som har Lykken i Følge;
halvt af Overtro slutter
de sig til dem og staar
dem til Tjeneste. Og saa
er det freidige Folk, de
med Lykken i Lommen.
Naar jeg ser tilbage paa mit lange Kunstnerliv, kan jeg ikke sige andet,
end at jeg har havt Held med mig. Naturligvis har det undertiden, ja ofte,
set aldeles forbandet vanskeligt ud. En saadan Langfart kan man ikke gjøre
uden at komme ind i mangen svær Storm.
Komme fra det lille Land, jeg drog ud fra, og som Kunstner naa det,
jeg har vundet i Livet, det hører der baade Mod og Held til — og Be*
gavelse med.
Rigdom og Magt fik jeg aldrig, jeg sigtede ikke mod det, men saa
vandt jeg, hvad jeg ikke vilde bytte med alle Verdens Herligheder.
Paa Dampskibet havde jeg Dæksplads og holdt mig for mig selv. Da
vi var naad ud for Kronborg, hændte der mig noget rent eventyrligt.
Jeg sad paa en Kasse paa Dækket, saa ud mod Danmark og ud mod
hele den store Verden, jeg drog ind i. Saa kom der en ældre Mand hen
mod mig, blev staaende, saa en Stund paa mig, kom helt hen til mig
og sagde:
«Jeg hører, De vil blive Billedhugger.»
Jeg reiste mig for ham.
«Ja, det vil jeg,» svarede jeg.
Kronborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
